Vores søn, der er bibliotekar i Varde, så for nylig bogen "Hvad er et kulturmiljø?"
Da han kiggede på bagsiden, spærrede han øjnene op. For på bogens bagside så han sin barndoms landsby Løvskal markeret på et Danmarkskort med en rød prik. Ved nærmere øjesyn viser det sig, at der er 16 steder, der er markeret med røde prikker. Og kun to af disse steder ligger nordpå i Jylland, nemlig Viborg og Løvskal!
Han tænker: Hvorfor er netop landsbyen Løvskal med i bogen?
Vores søn lånte mig bogen, for jeg ville finde ud af, hvorfor Løvskal er valgt som kulturmiljø. Og jeg synes, det er interessant at få ny viden om den landsby, vi bor i.
Bogen beskriver udvalgte kulturmiljøer i Danmark, og titlen er:
"Hvad er et kulturmiljø?"
Forfatter: Per Grau Møller - under medvirken af Morten Stenak.
Udgiver: UBIREX, Herning 2022.
Jeg har af forfatter og udgiver fået tilladelse til at gengive uddrag af bogen her på hjemmesiden.
Lektor Per Grau Møller ved Syddansk Universitet er forfatter til "Hvad er et kulturmiljø?", der handler om identifikation og udpegning af kulturmiljøer.
Per Grau Møller tager udgangspunkt i landskabets karakter som et kulturlandskab.
Langt de fleste steder kan historien stadig erkendes med de rigtige briller på, og vi kan tale om et kulturmiljø. Den officielle definition af et kulturmiljø er
”et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”.
Det vil f.eks. sige en landsby, et herregårdsmiljø, en stationsby eller et institutionsområde, hvor den historiske oprindelse og udvikling stadig er tydelig.
Alle kommuner er lovmæssigt forpligtede til at udpege kulturmiljøer. Hos enkelte er dette arbejde endnu ikke iværksat, men en status fra 2021 viste, at opfattelsen af og afgrænsningen af kulturmiljøer er meget forskellig. Arbejdet med kulturmiljøer er en fortløbende proces, både i forbindelse med udpegning, men senere også i bevaring og evt. videreudvikling. Derfor har Per Grau Møller med 16 eksempler fra hele landet skrevet en grundig indføring i, hvordan disse kulturmiljøer kan erkendes i landskabet. Alle eksempler ledsages af mange illustrationer i form af historiske kort, dronefotos og nærbilleder.
Bogen henvender sig til fagfolk som landskabsarkitekter, planlæggere, geografer og museumsfolk samt politikere, bevaringsforeninger og andre historisk interesserede. I den metodiske fremstilling gennemgår forfatteren forskellige kulturmiljøtyper. Ud fra historisk kortmateriale og dronefotos kan man se landskabets udvikling, mens nærbilleder viser detaljer fra de forskellige kulturmiljøer. I eksemplerne diskuterer Per Grau Møller også graden af bevaringsværdi. Der er ikke nogen facitliste for udpegninger, men mange faktorer spiller ind i de valg, der skal træffes, før noget udpeges som kulturmiljø i en kommuneplan, herunder graden af bevaring. Men stort set alt kan erkendes som et historisk kulturmiljø, der lever op til definitionen. Derfor har han heller ikke udvalgt de smukkeste eller mest repræsentative eksempler, men veksler mellem velbevarede og delvis bevarede kulturmiljøer.
"Hvad er et kulturmiljø?" bringer eksempler fra herregårdsmiljøer, landsbyer, købstæder, sommerhusområder og inddæmmede landskaber, sidstnævnte med bidrag fra kulturgeograf og ph.d. Morten Stenak.
"Hvad er kulturmiljø" kan købes hos: https://ubirex.dk/produkt/kulturmiljoe/
Nu ved vi, hvorfor Løvskal er med i "Hvad er et kulturmiljø?"
Her følger mine uddrag af teksten om Løvskal:
Kommentarerne i parentes er skrevet af Johannes Lund Rasmussen (JLR).
Landsbyen Løvskal ligger i Skjern Sogn, Middelsom Herred, Viborg Kommune.
Løvskal er først omtalt år 1600 som Løfskalle, som skulle betyde "løvhytte". Landsbyen er antagelig et par hundrede år ældre, og den udgør det vestlige ejerlav i det store Skjern Sogn, som rummer en tidlig middelalderkirke med to tilknyttede runesten samt en hovedgård af samme navn som sognet.
Selve bebyggelsen ligger tæt samlet midt i ejerlavet langs vejnettet, der slynger sig rundt om højdedragene og udfolder sig omkring en stor forte i den østlige del af landsbyen. (JLR: I Ordbog over det danske sprog beskrives "forte" som værende "den åbne plads midt i landsbyen (i fællesskabets tid), der var fælleseje og benyttedes som byens samlingssted, som gårdsplads for de omliggende gårde. "Forte" er egentlig samme ord som "fortov").
Kort fra omkring år 1800 viser, at der er store engområder langs Nørreåen og skov/græsningsområder i den østlige del samt noget hede og græsningsarealer nord for landsbybebyggelsen.
Det kuperede landskab gør det vanskeligt at danne store sammenhængende dyrkningsflader, men til gengæld gav de mange skrænter mulighed for udnyttelse til græsning af husdyr.
Udskiftningen skete i flere etaper 1790 og 1805, sandsynligvis fordi terrænet komplicerede sagen. Formen var blokudskiftning med mange blokke til gårdene for at få fordelt de gode og dårlige jorder.
Særlige ressourcer blev delt mellem de enkelte gårde som f.eks. engene og et område i den vestlige del af ejerlavet. (JLR: Hermed menes sikkert området med mergel og okker).
Som noget særligt blev et højdedrag lige øst for landsbyen delt med en strimmel jord til hver gård. (JLR: Disse smalle markstykker har ligget på bakken ved skovvejen Rosengren).
Skoven mod øst tilhørte Skjern Hovedgård. (JLR: I vore dage, 2023, ejes det meste af Løvskal Skov af Ulstrup Slot).
Original 1- kortet fra 1815 over landsbykernen i Løvskal viser en meget kompakt vejforteby, hvor gårdene ligger uregelmæssigt rundt om den store vejforte.
I jordebog til Skjern gods fra 1764 var der syv gårde samt ni huse i landsbyen.