Johannes Lund Rasmussens hjemmeside

Elnas datter Jensine Kirstine

Hvordan gik det Elnas datter Jensine Kirstine?

Jensine Kirstine Rosengren blev født 22.3.1870 i Højbjerg, og Jens Rosengren var far til hende. Hun blev konfirmeret 5.10.1884 i Vester Velling Kirke, og ved konfirmationen bor hun i Løvskal.
Jensine Kirstine blev gift 11.11.1899 i Harridslev S, Randers Amt, med Anders Olesen, født 12.9.1866 i Harridslev.

Ved folketællingen 1901 bor Anders' forældre Ole Mejer Johan Martin Andersen og Karen Marie (født Jensen) hos deres svigerdatter Jensine Kirstine og deres søn Anders Olesen.
Jensine Kirstine og Anders fik én datter:

- Eleonora Mathilde Olesen, f. 17.3.1902 i Harridslev, Randers A.


Følger man familien Olesen i folketællingerne (FT) finder man følgende oplysninger:
FT 1901, Harridslev, Randers A. Jensine Kirstine og Anders har ingen børn, men Anders' far, Ole Meier Johan Martin Andersen og mor, Karen Marie Jensdatter, bor hos dem.


FT 1906. Kun Anders' far bor hos dem. Han er enkemand og veteran fra 3-års krigen 1848-51. Anders' mor er døde mellem 1901 og 1906. Vi slår op i Kirkebogen og finder, at Anders' mor døde 1.10.1904 i Harridslev, 71 år gammel.
I samme folketælling ses også, at Jensine og Anders har fået et barn: Mathilde Olesen, født 17.3.1902 i Harridslev. Hendes fulde døbenavn ses i kirkebogen:
Eleonora Mathilde Rosengren Olesen.


FT 1911 oplyser, at kun Anders, Jensine og Mathilde bor på adressen. Altså må Anders' far Ole være død. Kirkebogen fortæller, at han døde 17.10.1909 i Harridslev, 85 år. Dengang en høj alder for en mand, der oven i købet havde været med i en krig!


Ved FT 1916, 1921, 1925, 1930 og 1940 bor de tre: Anders, Jensine K. og Mathilde sammen.

I kirkebogen blev fundet, at: Jensine Christine (Kirstine) Olesen, født Rosengren, døde 11.10.1945 i Harridslev. Hun blev 75 år.

Og at Anders Olesen døde 27.10.1947 i Harridslev. Han blev 81 år.


Man spørger nysgerrigt: Jamen, hvad blev der så af Mathilde, der i 1940 stadig, som 38-årig, boede hos forældrene? Vi har desværre ikke fundet Mathilde efter 1940.


Nu ved du en del om Elnas fem børn:

Benedicte Louise, Johanne Sophie, Bernhard Oluf, Karl og Jensine Kirstine,

samt deres efterkommere!