Johannes Lund Rasmussens hjemmeside

Elnas søn Karl

Carl Jensen udvandret. Kilde: Det Danske Udvandrerarkiv.

Hvordan gik det Elna Svendsdatters søn Karl?

Carl Jensen (i USA blev Karl til Carl) rejste hjem til Danmark kort efter sin kones død.

I Danmark blev han gift med enken Schakmine, og bosatte sig i Levring ved Kjellerup, Hørup S. Men mere om det i det følgene!


Elna Svendsdatter fik i sommeren 1868 en søn med tjenestekarlen Jens Karlsen.

Denne søn var Karl Jensen, født "uægte" 23.6.1868 i Højbjerg.
Over 20 år senere finder vi Karl i folketællingen 1.2.1890, hvor han er noteret som tjenestekarl på Skjerngården (i dag: Skjern Hovedgård) ved Løvskal.
Folketællingen 1.2.1890 oplyser også, at Karls kommende hustru Kristine Pedersen 1.2.1890 boede hos Jens Rosengren og Elna Svendsdatter i Løvskal, og at Kristine Pedersen er født i Nørbæk S. og er 26 år.

Karl Jensen blev gift i 1892 med Kristine Pedersen, født 14.6.1862 i Nørbæk S. Vi har endnu ikke fundet en præcis bryllupsdato, eller hvor bryllupet fandt sted. Kristines forældre var Peder Jørgensen og Dorthe Marie Christensdatter.


Da Karl og Kristines datter blev født 30.3.1890, ca. to måneder efter folketællingen, ved vi, at Kristine var gravid, da hun boede hos Jens Rosengren og Elna Svendsdatter. Vi ved også, at Elna døde 19.6.1891, kun godt et års tid efter sit barnebarn Louise Marie Emilies fødsel. Så Elna kunne altså nå at opleve sit barnebarn!


Elna Svendsdatter døde som "fattiglem" på Tindbæk Fattiggård

Vi ved, at Elna og Jens ved folketællingen 1.2.1890 bor sammen i Løvskal, og vi ved, at ca. halvandet år efter dør Elna d. 19.6.1891 på fattiggården. Vi ved ikke, om Jens var på fattiggården sammen med Elna i de ca. 16 måneder, hun opholdt sig der. Vi ved heller ikke, hvornår Jens flyttede til Randers.

Jens og Elna blev ikke gift, men de havde kendt hinanden siden 1870, da de sammen fik datteren Jensine Kristine, altså i 20 år!

Elna kom ikke til at bo sin sidste tid hos en af sine fem børn.

Jens, der levede ca. ni år længere end Elna, kom tilsyneladende til at bo i nærheden af, eller hos sin datter Anna. Hun boede på Udbyhøjvej 173, Randers i år 1898. Det ses ved Annas datter Mette Maries konfirmation i Skt. Mortens Sogn 2.10.1898.

Jens boede ved sin død 12.4.1900 på Udbyhøjvej i Randers. Men der er desværre ikke oplyst et husnummer, så vi ved ikke, om han boede i samme hus på Udbyhøjvej, som datteren Anna.

Karl Jensen og Kristine Pedersen fik (så vidt vides kun) et barn:
- Louise Marie Emilie Jensen, født før ægteskab 30.3.1890 i Løvskal.


Ifølge Det Danske Udvandrerarkiv emigrerede Karl Jensen 26.4.1892 til Menomonie, Wisconsin, USA med dampskibet "SS Island".

I passagerlisten oplyses det, at Karl Jensen er arbejder.

Hans hustru og barn nævnes ikke i passagerlisten. Hvornår mon de så udvandrede?
Det fik vi svar på ved at søge lidt senere på året, for i passagerlisten til dampskibet SS Norge, finder vi Kristine Jensen på 29 år og Lovise (Louise) på 2 år. Alderen passer på dem begge! De har passagernumrene 157 og 158, og skibet sejler fra Copenhagen via Christiania (Oslo) og Christiansand til New York. Ankomst New York 20.9.1892, ca. fem måneder efter Karls udvandring.


Karls første hustru Kristine døde 27.3.1910 i Paris, Kenosha County, Wisconsin, USA.

Samme år, i 1910, rejste Carl fra sit hjem i Rachine, Wisconsin til Danmark. (Vi har ikke kunnet finde hvilket skib). Men da han 6.10.1910 rejste tilbage til USA, var det med "SS Hellig Olav" fra København til New York. I passagerlisten har han nr. 21, og her oplyses følgende: at Carl ernærede sig som landmand. Han har 25 $ med på rejsen. Han er 42 år, har lyst hår og blå øjne, en sund krop og en højde på 5 feet 8 inces. Der er stemplet “NON EMIGRANT-ALIEN” hen over den håndskrevne tekst "USA, Rachine, Wisconsin" i kolonnen med overskriften: "Last Permanent Residence".

Det oplyses også, at Carl har boet i samme område som sin halvbror Bernhard Johansen, 1836 Park Street, Rachine, Wisconsin fra 1892 - 1910. Og så oplyses desuden, at Carl har været i Danmark for at besøge sin "Sister Mrs. Anna Olsen, Harridslev pr. Randers"! Denne oplysning er mærkelig, for ganske vist havde Carl en ("pap")søster, der hed Anna, men hun var gift Vindstrup og boede i Randers! Carl havde også en halvsøster, der hed Jensine Kirstine. Hun var gift Olesen og boede netop i Harridslev pr. Randers. Det drejer sig tilsyneladende her om en sammenblanding af de to kvinder.
Carl ankom med "SS Hellig Olav" til New York 20.10.1910.

Vi har ikke fundet papirer der bevidner, at Carl Jensen blev “Naturalized” (blev statsborger i USA) ligesom sin halvbror Bernhard Oluf.


Carl bliver gift anden gang i Danmark
I januar 1911 er Carl igen i Danmark, denne gang for at blive gift med enken Schakmine, og bosætte sig på hendes gård "Dalen" ved Levring.
Karl Jensen, enkemand og landmand, bliver gift anden gang 18.1.1911 i Hørup S. med enken Schakmine Pedersen Dam (pigenavn Bak), født 7.5.1868 i Løvskal.

Det er interessant at se, at Karl og Schakmine er født med kun halvanden måneds mellemrum. De har begge været børn og gået i skole i landsbyen Løvskal, så de har uden tvivl kendt hinanden i deres barndom.

Schakmine blev i øvrigt konfirmeret 10.10.1882 i Vester Velling Kirke (noteret under

Skjern S.) Hun fik karakteren: Meget god kundskab og opførsel.
Nu da de er midt i 40'erne, finder de atter sammen og bliver gift i Hørup Kirke, Kjellerup.

I Folketællingen 1916 finder vi familien på en gård i Gl. Kjellerup, matr.nr. 9b.


Schakmines første mand, Mads Jensen Dam, født 20.5.1867 i Lading S., døde 7.5.1902 i Hørup S., kun 34 år gammel.

Schakmine og Mads Jensen Dam blev gift 23.5.1893 i Hvorslev Kirke.
De var kun gift i ca. 9 år, før Mads døde; men de nåede at få mindst fem børn (så vidt vi har kunnet finde): Jenny Cecilie, Niels Peter, Jens, Anna Kirstine og Frands.
Foran Shakmine og Mads' fem børns navne står romertal I), II), III), IV) og V):

- I) Jenny Cecilie Jensen Dam, født 24.3.1894 i Hørup S.
- II) Niels Peter Jensen Dam, født 16.6.1895 i Hørup S.
- III) Jens Jensen Dam, født 13.12.1896 i Hørup S.
- IV) Anna Kirstine Jensen Dam, født 13.1.1898 i Hørup S.
- V) Frands Jensen Dam, født 4.2.1901 i Hørup S.


Om Jens Jensen Dam (nr. III ovenfor) har vi fundet, at han 21.6.1921 blev gift med
Ingeborg Augusta Pedersen Harrits i Almind Kirke. Hun blev født 7.5.1899 i Almind S.
Jens arbejdede ved FT1921 på Kjellerup Vægt- og Maskinfabrik.
Jens og Augusta fik, så vidt vi kan finde, to børn, begge født i Hørup S:
Vera Jensen Dam, født 10.10.1922 og
Tage Harrits Dam, født 2.10.1932.
Tage Harrits Dam døde 31.3.2008 i Paarup ved Odense. På dødsannoncen står: (tidligere Ejlstrup). Paarup og Ejlstrup ligger tæt på og vest for Odense.


Om Anna Kirstine Jensen Dam (nr. IV ovenfor) har vi fundet, at hun 8.5.1918 blev gift med maskinarbejder Arnold Alfred Sørensen i Hørup Kirke. Han blev født i Skindbjerg,

Kastbjerg S.
Ved brylluppet er Boelsmand Karl Jensen (som vi jo kender), af Kjellerup Mark den ene af forloverne.
Anna Kirstine og Arnold Alfred fik, så vidt vi kan finde, to børn, begge født i Hørup S:
Børge Sørensen, født 11.3.1919 og Henny Minna Dam Sørensen, født 12.1.1922.

Ved Hennys barnedåb er Karl Jensen, Jens Dam og hustru Ingeborg af Kjellerup faddere. Henny blev 16.10.1943 gift med Frede Georg Jakobsen, som blev født 22.4.1916 i

Sørup S., Svendborg. Ved vielsen var han snedker i Ikast.

Henny og Frede fik, så vidt vi kan finde, et barn:
Ib Jørgen Vikkelsø Jakobsen, født 26.7.1945 i Alderslyst, Silkeborg. Familien bor ved fødslen på Enghavevej 12, Alderslyst, men Ib Jørgen blev døbt 14.10.1945 i Korsør Kirke, så familien er flyttet kort efter Ib Jørgens fødsel.


Schakmine døde som 65-årig 7.2.1934 på Amtssygehuset i Kjellerup, Hørup Sogn. Kirkebogen oplyser: "Gift med efterlevende Gaardmand Karl Jensen i Gammel Kjellerup, deres sidste fælles Bopæl og hendes sidste faste Opholdssted. Født i Skjern Sogn 7. Maj 1868, Datter af Gaardmand Niels Pedersen Bach og Hustru Ane Kirstine Lanng."


Carl Jensen døde 23.6.1958 (på sin 90-års fødselsdag!) på hvilehjemmet i Hinge, Lysgård Herred, Viborg Amt. Ved Carls død er der i kirkebogen for Hørup Sogn oplyst:

"Carl Jensen. Forhenværende bolsmand af Dalen, Kjellerup, Hørup Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt. Født i Højbjerg Sogn 1868, 23. juni. Søn af ugift Elna Svendsdatter og tjenestekarl Jens Carlsen. Enkemand efter Schakmine Pedersen Bach (død i Kjellerup 7. februar 1934). Sidste fælles bopæl: Kjellerup."
Carl Jensen blev begravet på Hørup Sogns Kirkegård ved Kjellerup.
Carl Jensen efterlevede sin hustru Shakmine i 24 år.

Karl Jensen og Schakmine Pedersen Dam, bryllup 18.1.1911, Hørup Kirke.

Dampskibet SS Norge, forside af passagerlisten, København - New York, 20.9.1892. Længere inde i passagerlisten finder vi Kristine og Louise. Se næste billede.

Kristine Jensen, passager nr. 157 og Louise Jensen, passager nr. 158

på dampskibet SS Norge fra København til New York.

De ankom til New York 20.9.1892.  

Dødsannoncer for Mine (Schakmine) Jensen, 7.5.1868 - 7.2.1934

og Carl Jensen, 23.6.1868 - 23.6.1958.

Jordefærd, onsdag 14.2.1934, kl. 1½: "Under meget stor Deltagelse

jordedes i Gaar paa Hørup Kirkegaard Boelsmand Carl Jensens Hustru".

Mines (Schakmines) navn er ikke nævnt!

Schakmine døde 7.2.1934.