Johannes Lund Rasmussens hjemmeside

Dagligdag på okkerværket
En aften i slutningen af 1970'erne blev der arrangeret et offentligt møde på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Mødets tema var geologi.

Christoffer Hansen, der var bestyrer ved okkelejet i Løvskal i mange år og en medarbejder, Frederik Christensen, deltog i mødet.

Christoffer Hansen og Frederik Christensen fortalte om dagliglivet ved værket.

I 1916 begyndte Jakob Jensen (kaldet 'Okker Jakob') opgravningen. Jakob Jensen blev født i Borris Sogn i Vestjylland, men han og hans hustru kom til Løvskal fra Ikast, hvor de havde fået deres første barn.
Der skulle leveres okkerpulver til Randers Gasværk. Derfor blev der udlagt skinner til tipvogne. Men først skulle der udgraves en ca. 1 km lang og 6-7 meter bred rende i bakkerne ned mod Nørreåen. Det sidste stykke vej mod åen, fyldte man jorden fra udgravningen ned på engen, så at sporet kunne lægges nogenlunde plant på det sidste stykke ned til åen, hvor en lille hjuldamper med skovlblade ligesom Hjejlen i Silkeborg trak en fladbundet pram læsset med okker videre til Randers. Okker-Jakob var ved siden af sit arbejde med udgravningen af okker, også hestehandler, og han skaffede en hest, der kunne trække tipvogne ad skinner fra Nørreåen og op til slemmehuset. Der var ingen problemer med kørslen ned til åen!
Under 2. Verdenskrig begyndte man at hente okkeren med store lastbiler. Så havde man ikke længere brug for skinnerne. De var for resten også groet efter på det tidspunkt!
I starten af bestyrer Christoffer Hansens tid på okkerværket ved Løvskal, dvs. fra 1935 og de første år herefter, blev overjorden gravet bort med skovl og transporteret på tipvogne, der kørte på skinner fra udgravningen til slemmehuset. Her blev okkeren skovlet ned i slemmen, og der blev tilsat vand.

Slemmen var en stor muret 'gryde' (diameter ca. 5 m), hvor en stor mekanisk skovl kørte rundt i blandingen, og sørgede for at de værste urenheder blev siet fra. Ovenpå den runde 'gryde' i slemmehuset, var bygget et træhus, hvor Christoffer havde sit lille værksted. Der var altid et eller andet, der skulle repareres! Til opvarmning af værkstedet var der en lille ovn, og ved husets ene gavl en skorsten, som er der endnu. Selve træhuset er væk.

Fra slemmehuset ledtes okkeren derpå videre til nogle slemmekar, hvor okkeren blandedes med vand, og hvor den langsomt bundfældede sig. Vandet kunne lukkes ud ved at fjerne propper på siden af karrene.
Efter opholdet i slemmekarrene kom okkeren ind i tørreladerne. Der var to tørrelader, hvor pulveret i starten lå i 2-3 år, før det var tørt. Senere indkøbtes en varmetromle, som kunne sætte fart på tørringen.
I den ende af den mindste tørrelade, ud mod vejen Næsset, var der indrettet et lager, hvor sækkene med okkerpulver kunne anbringes, indtil en lastbil kørte dem til f. eks. Bjerringbro Station, hvorfra pulveret transporteredes videre med tog mod aftagerne.
Da det blev for besværligt at bruge skovle til udgravningerne af okkeren, blev der indkøbt en transportør, hvilket naturligvis lettede det hårde arbejde med at skovle meget.
Oftest var det bestyreren Christoffer Hansen, der udførte det slidsomme arbejde i okkerværket, men når der var ekstra bestillinger på okker, blev flere lokale medarbejdere hidkaldt (Kilde 17).

Okkerpulveret blev brugt til mange formål
De første mange år blev okkeren brugt til gasrensning på Randers Gasværk.

På Randers Gasværk blev gassen renset for ammoniak, cyangas, svovl og andre urenheder, og gassen blev efter rensningen til den såkaldte "bygas". Cyangassen frarensedes vha. af okker. Man havde nemlig fundet ud af, at okkeren hindrede en hurtig tæring af gasrørene.
Okkeren blev også anvendt til iblanding i hvidtekalk, så man kunne opnå brunlige og rødlige farvenuancer til kalkning af bygninger.
Senere anvendtes okkeren som farvepulver til fremstilling af maling. Bl.a. stammede den engang så kendte brunrøde farve på DSB’s godsvogne fra okkeren i Løvskal.
Men også Det Danske Luftfartsselskabs lufthavnsbusser, der kørte mellem Kastrup og København i 1930'erne og 1940'erne, blev malet med en maling, hvori der var okker fra Løvskal. Det var Hygæa's Nico Auto-Emaille.
Løvskal-okker indgik også i kunstnerfarver, og farvning af tegl- og mursten.
Okker giver gule farver ved mindre opvarmning, røde farver ved højere temperaturer.
Løvskal-okkeren blev solgt til flere steder i Danmark, bl.a. Randers og Nakskov, men også til England og Holland. 

Muldvarpeskud ved okkerlejet. Den brune okker ses tydeligt.

Foto 2014, J.L. Rasmussen.

Løvskal Okkerværks sidste tid
Fra sidst i 1950'erne gik det ned ad bakke for Løvskal Okkerværk. De danske farvefabrikker kunne få både billigere og bedre okker fra de meget store forekomster i Roussillon i Frankrig.
Men at den franske okker skulle være bedre, end den danske, afvises af en civilingeniør fra farvefabrikken A/S Hygæa. Han skriver i en artikel 9. marts 1948:

"…at man tidligere var nødt til at anvende den franske okker, hvis man ønskede noget virkelig godt. Men nu kan man, hvis man køber et anerkendt dansk fabrikat, herhjemme få en okker, der på alle måder er den franske jævnbyrdig og endda på nogle områder er overlegen. Ikke mindst i disse tider, hvor det er småt med olien, er dette værd at tage i betragtning." (Kilde 18)
Men det var åbenbart billigere at købe en skibsladning okker, og få den sejlet til f.eks. Aalborg, end få okkeren bragt med lastbil fra Løvskal. Derfor stoppede produktionen af okkerpulver, selv om der ifølge nutidige geologer sandsynligvis ligger lige så meget okker tilbage i jorden ved Løvskal, som man gravede op i den gamle mine fra 1909 til starten af 1960'erne.

19. marts 1961 skrev en af Stiftstidenderne (det var ikke Viborg Stiftstidende, men kan være Aarhus Stiftstidende eller Aalborg Stiftstidende) at det gamle okkerleje "sang på sidste vers". Billedet af de to tørrelader og slemmebassinerne er fra denne artikel.

Farvefabrikken I/S Color, den forsvundne fabrik!
Farvefabrikken I/S Color, Glostrup, der ejede Løvskal Okkerværk fra 1934 - 1938, er som sunket i jorden! Jeg har søgt at finde fabrikken siden januar 2014 og videre gennem 2015. Jeg gik ud fra, at stedet 'Glostrup' er dét Glostrup, der ligger ved København. Derfor kontaktede jeg lokalarkivet i Glostrup ved København. Men uden positivt resultat.

Arkivmedarbejderne foreslog, at jeg kontaktede Glostrups nabokommuner: Albertslund og Brøndby. Det gjorde jeg så, stadig uden at finde I/S Color. Ingen af disse tre kommuner kan finde spor af fabrikken I/S Color.

Når det er så interessant, at finde I/S Color, er det fordi, det var under denne virksomheds ejerskab, at bl.a. Slemmehuset blev bygget. Måske kan der findes gamle tegninger af produktionsapparatet i I/S Color-papirer fra dengang! Det kunne være spændende, at studere disse tegninger nærmere!

Det var også i denne periode, at bestyreren Christoffer Hansen blev ansat ved okkerlejet.
 
Jeg ledte videre efter I/S Color og fandt ud af, at der ligger et gods på Lolland, der hedder 'Glostrup'. Det var jo nærliggende, at Ernst Rask Licht, I/S Color's direktør, der havde forbindelse til Nakskov, også havde ejet dette gods. Derfor spurgte jeg Ravnsborg Lokalarkiv på Lolland, om I/S Color's evt. tilstedeværelse på godset 'Glostrup' i Ravnsborg Kommune. Men Ravnsborg lokalarkiv kunne heller ikke finde oplysninger om farvefabrikation på 'Glostrup'.
I/S Color lukkede ned i 1940.

Men hvordan kan en virksomhed, der har eksisteret i hvert fald i 6 år, sådan forsvinde fra jordens overflade, uden at efterlade sig spor i myndighedernes papirer?

Jeg leder stadig!

Løvskal-okker i Christiansfeldt!

I bladet STRAATAG, juni 2023, fra Foreningen Straatag, fandt jeg en interessant artikel om Løvskal-okker. 

Restaureringsarkitekt Jørgen Toft Jessen skriver om malingen i præstens bolig på Lindegade 26 i Christiansfeldt. Dette hus blev bygget som et af de allerførste i 1773:

"For så vidt angår maling er der ingen tvivl om at den anvendte okker-farve, formentlig den mest kendte, LØVSKAL-okker, var et godt og ikke mindst billigt valg. Det var stort set den eneste tilgængelige på markedet i tiden..."

Og...

"At (okker) har været meget udbredt er et faktum, og det bygger jeg på mange års kontakt med Christiansfelds malere og tilknyttede konservatorer, og har ved selvsyn konstateret at en lokalt funderet farve - OKKER - endnu sidder i mange rum/korridorer i Søstrehuset (Christiansfeldt), tilmed også rester af farven udvendig. Den farve mange døre indvendig har i de lange korridorer i dag er "rekonstrueret", mens kælderfarven er original. Også to store, gamle rokokotrapper med svungne balustre står endnu med deres oprindelige OKKER-maling, strøget på i slutningen af 1700-tallet og kun ganske let retoucheret ved restaureringen for få år siden."

Jørgen Toft Jessens artikel er ny viden for mig. Han fortæller jo, at Løvskal-okker har været brugt i Christiansfeldt i slutningen af 1700-tallet. Dette er endnu et bud på, at okkeret fra Løvskal har været brugt i et meget langt spænd af år, fra trækirken i Hørning i 1100-tallet, over Brødremenighedens huse i Christiansfeldt, til DSB's jernbanevogne i 1930'erne!