Start på okkerproduktion i Løvskal
Frem til omkring år 1900
Langt senere, for ca. 100 år siden, i 1909 eller 1910, blev okkeren så at sige genfundet!
To landmænd var i gang med at grave efter gødningskalk ved landsbyen Løvskal. De fandt også en del, men pludselig stødte de på rød jord! Hvad var det? Det kunne de ikke bruge som gødning på deres marker (Kilde 7).
Myremalmsudvalget oprettes - store planer!
Myremalmsudvalget blev nedsat sidst på året 1917 og havde det førte møde d. 13. december 1917.
I 1918 foretog Myremalmsudvalget nogle geologiske undersøgelser flere steder i Danmark. D. 3. marts 1918 besøgte udvalget Løvskal. Samtidig var der kontakt med svenske jernværker, som fremstillede jern af sø-malm, der ligner myremalm meget (Kilde 11).
Allerede 18. maj 1918 fremkom rapporten "Myremalmsundersøgelser 1918" med opmålinger af malmforekomster og analyser af malm. Efter at have studeret forholdene ved en højovn baseret på sø-malm i "Alminne Bruk" i Småland fremkom udvalget d. 19. juli 1918 med en kalkulation, idet der blev regnet med et jernværk i Randers baseret på malm fra Løvskal og Sjælland. Der var planer om, at malmen skulle transporteres i pramme ad Nørreå og Gudenå fra Løvskal til Randers. Med en produktion på 7½ tons råjern om dagen skulle der i de undersøgte forekomster være malm til ca.17 år. Som brændsel regnedes der med trækul fra bjergfyr-plantager, og eventuelt senere forsøgsvis med iblanding af tørvekul.
Efter den foreliggende kalkulation ville et jernværk i Randers blive en god forretning.
Af foreliggende skrivelser og rapporter fra 1918 og 1919 fremgår det, at endnu flere malmforekomster indgik i overvejelserne, men derpå skete der tilsyneladende ikke mere i den sag (Kilde 12).
Kort fra 1918, som Myremalmsudvalget udarbejdede efter besøget 1917-18.
Her ses hele kortet. Det er svært at se detaljer. På næste billede ses et tydeligere udsnit. Kortet er fundet af Kenn Tarbensen, Erhvervshistorisk Arkiv, Aarhus.
Udsnit af Myremalmudvalgets kort fra 1918. Her ses borestederne tydeligere.
De røde bygninger øverst er Næsset 16.
Den røde vinkelbygning længere nede er "Birkedal".
Udsnit af Myremalmsudvalgets kort fra 1918.
De røde cirkler er borehuller med okkermalm.
De sorte cirkler er borehuller uden okkermalm.
De sorte tal under borehullerne er hullernes numre.
Røde tal angiver lagtykkelsen af okker.
Sorte tal under de røde tal angiver tykkelsen af overliggende lag.
Geologerne kommer igen
I 1924 kom geolog Nielsen til Løvskal. Han beskrev forekomsten som "…en potentiel jernmalm pga. sin mægtighed. I borehul nr. 17 var der en lagtykkelse på 530 cm." Han skrev også, at Løvskal-forekomstens sammensætning "…afviger fra de faste danske myremalme. Den er fattig på jern, mangan og fosfor, men rig på calcium, magnesium og svovl."
Senere, i 1926, besøgte et hold geologer under ledelse af V. Milthers Løvskal-okkerforekomsten.
Geologerne kom frem til at okkerforekomstens største udstrækning var 250 m, og at okkerforekomstens størrelse var på 1,6 ha.
Forekomsten var tynd langs kanterne, men mod midten 5 m, eller mere.
Ud over okkeren indeholdt området sand, grus og ler. Selve okkeren var overalt aflejret på sand.
Det der dækkede okkeren bestod af lagdelt sand fra en istidsflod fra sidste istid. Sandet indeholdt nogle få store sten. Den største del af okkeraflejringen var en rødbrun, fedtet masse med utydelig lagdeling. I den øverste meter var lagdelingen dog tydelig, som regel næsten overensstemmende med overfladen af aflejringen. Okkeren her var mere sandet, men samtidig sås tynde striber af sand med små sten. Her blev også fundet årer og lommer af rent lystfarvet sand.
Søen fra Mellemistiden så her ud til at have været meget fattig på planteliv af højere klasse, muligvis fordi vandet har været forgiftet af den store mængde jern-oxider.
I okkeret var der pollenkorn fra birk, fyr, eg, hassel, el, elm, lind, kristtorn, avnbøg og gran.
Mens man i resten af landet næppe finder lag, der er tykkere end 20 cm, var der ved lejet i Løvskal tale om en gennemsnitstykkelse på 212 cm. Største tykkelse var hele 530 cm (Kilde 8).
Profil af okkerforekomsten i lejet ved Løvskal, 1926.
Kort over okkerforekomsten i Løvskal, 1926.
Den sorte 'klat' ved romertal II i midten til venstre er mergel.
Den sorte 'klat' lidt under 'mergelklatten' ved det røde romertal I er okker.
Nørreåen bugter sig vest og nord for okkerforekomsten.
Både Økær Bro og Skovrider Bro ses på kortet. Løvskal ses i bunden til højre.
I 1928 undersøgte geologer igen okkerlejet ved Løvskal. Man fandt ved boringer, at der i en lavning, dækket af op til 5-6 m sand, fandtes okkerlag med en tykkelse på op til omkring 5 m. Man fandt desuden, at dette specielle leje rummede 234.000 m3 okker af en særlig kvalitet. Analyserne viser et indhold på 30 % jern (gennemsnit af 10 analyser)(Kilde 9).
I vore dage er okker for mange mennesker et forurenende stof, der kendes fra vandløb.
Men det har også – som det fremgår af denne beskrivelse - været brugt som råstof på grund af dets farvende egenskaber. Okkerfarven kan både være gul, gulbrun eller rød, alt efter indholdet af jern og kalk. Hvis okkeren brændes, fås en mere dybrød farve (Kilde 10).
Løvskal Okkerværk etableres
Tilladelsen til at udgrave okker i Løvskal skete ved en kontrakt 18. november 1916 hhv. 2. december 1916. I kontrakten overdrog tre jordbesiddere i Løvskal udnyttelse af okkerlejerne på deres jorder til A/S Ulstrup Støbesand Export-Compagnie i Ulstrup. De tre jordbesiddere var Chr. Braad (matr. 6i), Jens Jensen (matr. 6a) og Jens Boesen Hartvig (matr. 5d, 16e og 20g). Kontrakten gengav de nærmere betingelser for udgravningernes omfang og tilrettelæggelse, prisen for udgravningerne samt andre regler, bl.a. vedrørende planering efter udgravning. Kontrakten blev tinglæst 14. december 1916. Den er underskrevet af bl.a. Alfred Thomsen og Johs N. Dahlstrøm fra selskabet og de tre grundejere.
5. februar 1918 sker der en kontrakttilføjelse: Efter generalforsamlingsbeslutning 1. februar 1918 blev retten til udgravningerne overdraget til grosserer Alfred Thomsen, København. Den er underskrevet Dansk Myremalm & Kieselguhr Fabriker / Ulstrup Støbesand Export-Compagnie. Aktieselskab i Likvidation.
I endnu en kontrakttilføjelse 23. august 1918 overdrager Alfred Thomsen retten til Danske Okker- og Malmlejer A/S. Dette selskab var dog ikke stiftet endnu.
Det skete først 7. oktober 1918, hvor en god kreds mødtes klokken 10 om formiddagen på højesteretssagfører Bülows kontor i København. Kredsen bestod af direktør Waldemar S. Jensen, fabriksbestyrer Christen Mouritzen, møller Jens Nielsen, direktør Frederik Dalgas, landbrugskandidat Henrik Dalgas og prokurist Lillesøe. Vi har data på alle, nemlig dåbsattester.
Mest spændende er Frederik Dalgas, født 21. marts 1866 i Aarhus, søn af Enrico Mylius Dalgas. Kun 7 dage senere, d. 28. marts 1866, var Frederik Dalgas' far, ingeniørkaptajn Enrico Mylius Dalgas, med til at stifte Det danske Hedeselskab, og han blev i øvrigt selskabets første direktør fra 1866 – 1894. Frederik Dalgas var i øvrigt også direktør for Den Kgl. Porcelainsfabrik, København, 1902-1931. Henrik Dalgas var søn af Christian Dalgas, en anden af Enrico Mylius Dalgas' sønner.
Direktør Waldemar S. Jensen, fabriksbestyrer Christen Mouritzen, møller Jens Nielsen, direktør Frederik Dalgas, landbrugskandidat Henrik Dalgas og prokurist Lillesøe vedtog at stifte aktieselskabet Danske Okker- og Malmlejer A/S. Stiftelsesoverenskomst blev fremlagt og vedtaget, hvorefter man gik over til stiftende generalforsamling. Bestyrelsen kom til at bestå af de samme folk. Det vedtoges at lade selskabet starte hurtigst muligt, og det konstateredes, at den tegnede aktiekapital var fuldt indbetalt. Aktiekapital 40.000 kr.
Generalforsamlingen hævet kl. 11. Det var handlekraftige folk, der den formiddag kl. 10 var mødt op for at stifte "Danske Okker- og Malmlejer A/S". Generalforsamlingen varede kun én time!
Derefter afholdtes bestyrelsesmøde. Formand blev Frederik Dalgas. Waldemar S. Jensen blev direktør og Jens Lillesøe blev meddelt prokura.
"Selskabets Navn er "Danske Okker- og Malmlejer A/S", dets Hjemsted er Köbenhavn, og dets Formaal er at bryde, udvinde, bearbejde og forhandle Okker og Malm samt dermed efter Bestyrelsens Skön i Forbindelse staaende Virksomheder."
Aktiekapitalens fordeling mellem de seks nævnes, og der fandt intet offentligt udbud sted. Stiftelsesoverenskomsten er interessant (vedtægterne er standardvedtægter). Kap. VII beskriver erhvervelserne.
Waldemar Jensen overdrager retten til udnyttelse af de jordstykker, der fremgik i kontrakten i 1916. Købesummen for retten blev fastsat til 4.500 kr., det samme beløb, som Waldemar Jensen selv havde givet.
Det nye selskab agtede desuden at købe følgende:
1) Engen Matr. 1.b.e. af Höjris Ikast Sogn, som ejerne, møller Jens Nielsen og fabriksbestyrer Mouritzen tilbød at sælge for 8.000 kr. "I dette Tilbud, er inkluderet Spor, Tipvogne og alle de Redskaber, som vedrörer D’Herrers Nielsens og Mouritzens Forretning med Okker. – Overtagelsen tænkes foretaget pr. 1/1 1919."
2) 8 tdr. land af matr.nr. 6f af Løvskal, tilhørende gårdejer Jens Pedersen. Købesum 5.500 kr.
3) Ca. 2 ½ tdr. land af matr.nr. 2a af Løvskal, tilhørende gårdejer S. Vestergaard. Købesum ca. 1.800 kr. pr. tdr.land.
Forskellige af stifterne havde forhandlet og det overlades højesteretssagfører Frits Bülov at ordne disse handler.
Aftalen lød desuden på, at selskabet sluttede en overenskomst med Jydsk Myremalm og Plantningsselskab, hvorved det nye selskab bl.a. sikrede sig forkøbsretten til dette foretagende.
Stifterne blev desuden forpligtet på ikke at drive lignende virksomhed direkte eller indirekte, dog måtte landbrugskandidat (Henrik) Dalgas drive sin hidtidige virksomhed i den udstrækning, som den fandtes (Kilde 13).
Danske Okker- og Malmlejers brevpapir.
Brevet ovenfor er stemplet d. 19. dec. 1921 og den håndskrevne tekst er:
Kære Direktør Dalgas
Da jeg ikke er klar over Aktieselskabs Registrets Adr. beder jeg dem være saa Venlig at sende indlagte til A/S Registeret
Med Venlig Hilsen
Deres
C Mouritzen (Fabriksbestyrer Christen Mouritzen)