Johannes Lund Rasmussens hjemmeside

Fragmenter af Løvskals historie

Det er ligemeget, hvor man bor -

der er spændende historier overalt!


Disse historier kan "graves frem" af kirkebøger, folketællinger, tinglysningsbøger m.m.
I vore dage er det blevet særlig nemt, for du behøver ikke, at rejse til en afdeling af Rigsarkivet for at søge. Du kan klikke dig ind på Rigsarkivets hjemmeside en mørk og regnfuld vinteraften og finde masser af spændende historier.

Du kan også besøge dit nærmeste lokalarkiv. Vi har et godt lokalarkiv i Bjerringbro!


Prøv selv at gå igang med det spændende detektivarbejde!
 


Når man dykker ned i historien om tidligere tiders Løvskal og omegn, finder man spændende og interessant viden om bl.a.:

  • Småglimt fra Løvskal og Skjerns fortid. En "bolsjeblanding" af historier!
  • Rosengren, en af Løvskals syv veje.
  • Løvskal Okkerværk, hvor der i mange år blev drevet åben minedrift.
  • Skjern Slot, en af Danmarks stærkeste borge, der engang lå ude i Nørreådalen
    ved Skjern Hovedgaard.
  • Skjern Kirke, sognets ældste bygning, med sin flotte udskårne altertavle og
    de to runesten, der står ved kirken.

  • Løvskal Skole. En skole med stork på taget!
  • Løvskal som Kulturmiljø.


Under fanerne, der handler om LOKALHISTORIE, samler jeg lidt efter lidt nogle spændende beretninger fra gamle dage i Løvskal og omegn.

Småglimt fra Løvskal og Skjerns fortid

Herefter følger en strøm af mindre historier fra Løvskal og omegn


Løvskalkirsebær

(De emner, der har med Løvskal og Skjern at gøre, er fremhævet).


Tidligere enelærer Ejnar Poulsen i Løvskal fortæller i bogen "Fra Viborg Amt 1955", at de berømte løvskalkirsebær stammer helt tilbage fra skovrider Anders Truesen Sandbergs tid i Løvskal. Han boede i Løvskal fra sidste halvdel af 1700-tallet og til 1834.

 

Anders Truesen Sandberg var skovrider over Skjern-Karmark m. fl. skove. Han var desuden birkeskriver. Men hvad var en birkeskirver? Svaret er, at han var en embedsmand, der ordner retsskriverforretningerne i et birk. Og man spørger så igen: Hvad var et birk? Svaret er, at et birk var en mindre retskreds.


Ligesom pastor Bjerregård i Hjermind lærte Sandberg egnens befolkning at plante frugttræer, og de berømte Løvskalkirsebær stammer fra Sandbergs tid. Et år solgte han fra sin egen have godt 700 pund kirsebær (1 pund = 500 g). Det blev altså til 350 kg kirsebær, Sandberg solgte fra sin have det år!

Anders Truesen Sandberg var skovridersøn fra Hevringholm. (Herregården Hevringholm ligger på nordkysten af Djursland, ca. 20 km øst for Randers i Vivild Sogn på Djursland).

Sandberg var først godsforvalter et par år, men blev derpå skovrider over Skjern-Karmark m. fl. skove indtil 1913.

 

Anders Truesen Sandberg blev født i 1834 i Vivild Sogn og blev gift første gang med Frederikke Sophie Gøttingen, som døde i 1781. Hendes far var møller i Clausholm mølle.
Anders og Frederikke Sophies eneste barn, Elisabeth, blev gift med godsforvalter Anders Swendsen på Skjern.

Sandbergs anden hustru, Zidsel Swendsen, død 1807, var søster til godsforvalter Anders Swendsen.

Anders og Zidsel fik fire børn:

  1. Swend Frederik, der blev godsforvalter på Skjern 1807-13, død 1816.
  2. Ane Sophie, gift med skipper Søren Jørgensen Ryegård, Grenå.
  3. Birgitte Cathrine, gift med købmand, kromand og gårdejer Rasmus Schoubye, Løvskal.
  4. True, som blev skytte og gartner på Viskum, død 1836 i Løvskal.


Skovridergården

Anders Truesen Sandberg døde 91 år gammel i Løvskal d. 3. april 1834. Han var ejer af skovridergården i Løvskal fra 1811. Man finder Sandberg som enkemand i folketællingen 1834 (februar 1834), kun ca. halvanden måned før han døde.

Folketællingen oplyser, at Sandberg bor på skovridergården, som ejes af Rasmus Schoubye, der er gift med Sandbergs datter Birgitte Cathrine. Rasmus Schoubye er Sandbergs svigersøn.

 

Skovridergården brændte 22. april 1915, og på dens plads blev Løvskal Skole bygget.

Ud over skovridergården brændte også en anden af byens gamle gårde, samt den gamle Løvskal Skole fra 1849. Den "nye" skole blev bygget på Skovridergaardens brandtomt.


Kilder:

Folketællingen 1834 for Skjern Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt.

Anders Truesen Sandbergs død ses i kirkebogen for Skjern Kirke, Viborg Amt.

Årbogen "Fra Viborg Amt 1955", udgivet af Historisk Samfund for Viborg Amt.