Lidt mere om Anna Rosengren

Anna Rosengrens videre liv har jeg kunnet følge lidt længere, end til Løvskal Kro.

Her er fortsættelsen:
I foråret 2015 var jeg på Landsarkivet i Viborg. Jeg havde bestilt Sognefogedens Tyendeprotokol for Hjorthede 1875 - 1904. I den fandt jeg Anna Rosengren, som jo ifølge lærer Poulsens seddel var flyttet fra Løvskal Kro til Hjorthede i 1876.
I Hjorthede har sognefogeden i sin tyendeprotokol på side 5 skrevet, at:

"Ane Rosengren blev anmeldt optaget d. 7.11.1876. Hendes stilling er Tjenestepige. Fødested: Sverrig. Alder: 23.
Hvorfra: Løvskal, Skjern Sogn.
Hvortil: Hjorthede.
Tyende hos: Kasper Sørensen.
Når bortflyttet: 3.11.1877, og Hvorhen: Skjern Sogn."

Anna Rosengren flyttede altså tilbage til Skjern Sogn efter et år i Hjorthede. Hendes alder, 23 år i slutningen af 1876, passer fint med, at hun ifølge Riksarkivet blev født i 1853.
Vi ser her igen, at Anna Rosengren fulgte sin far. Som tidligere nævnt, så indvandrede hun til en nabolandsby et år efter, at faderen ankom, så flyttede hun til Løvskal et år efter, at faderen flyttede til Løvskal. Endnu et år efter flyttede hun til Hjorthede, og tilbage til Skjern Sogn (Løvskal), hvor faderen stadig boede.

Elna Svendsdatter skulle sendes tilbage til Sverige
Elna har uden tvivl været en udfordring for Vester Velling – Skjern Sogn. Hun har haft brug for fattighjælp, og som vi senere opdager, så begik hun i sin nød tyveri. Og det blev hun straffet for.
Elna Svendsdatter kom i Viborg Tugt- og forbedringshus!
Ved løsladelsen af Elna er det noteret i fangeprotokollen, at hendes forsørgelsessted er Vester Velling Sogn. Det var også hendes sidste opholdssted, før hendes indflytning i forbedringshuset.
Men hvor var de tre børn, medens moderen afsonede sin straf i Viborg fra 17. juli 1866 til 17. marts 1867?

På arkivet i Bjerringbro fandt jeg Ejnar Poulsens notater om fattigvæsenets beslutninger:
Fattigvæsenet i Vester Velling - Skjern Sogn ville gerne spare udgiften til forsørgelse af Elna og hendes børn. Det ses tydeligt af fattigvæsenets protokol for 1836-72, da denne forespørgsel sendes til de svenske myndigheder:

12. april 1865:
"Forespørgsel om et svensk Fruentimmer, som i lidt over fem år har boet her i sognet, og har 3 udenfor Ægteskabet fødte Børn, der nu søger Fattighjælp, kan hjemsendes til hendes Forsørgelsessted i nærheden af Malmø."

Året efter modtages dette, for fattigvæsenet i Vester Velling - Skjern Sogn, nedslående svar:
1866: "Skrivelse fra Provst Menander i Malmø oplyser, hvad der vides om Elna Svendsdatters tidligere Liv, hvorefter intet Fattigvæsen i Sverrig vil modtage hende og Børnene, efter saa lang Tids ophold i Danmark."

Elnas tre børn skal bo hos andre
Elnas er tiltalt ved retten i Viborg, og er arresteret. Fattigvæsenet er derfor nødt til at skride til handling. Man kan ikke sende Elna og børnene tilbage til Sverige. Derfor skal børnene i pleje, og børnenes arbejdsgivere skal "holde børnene med alt", dvs. kost, logi og beklædning. Desuden skal de sørge for, at Benedicte og Bernthart, der har udslet, bliver kureret for det.

Herefter kan vi i fattigvæsenets protokol følge børnenes flyt fra sted til sted:

10. juni 1866:
"Svenskepigen Elnas Børn prøves udsat.
- Først opråbtes Benedicte Louise Johansen, født 15/2 1857, altsaa 9 Aar gammel med en Klædning og 2 nye stk. Linned. Gæstgiver N. Skovby fik hende med 10 Rdl.
- Sophie Johansen, en Datter af samme Svenskepige, 8 af 9 Aar - Intet Bud.
- Oluf Johansen, f. 16/1 1860, 6 Aar - Intet Bud."

19. juni 1866 skrives dette i protokollen, og nu blev der også "budt på" Johanne Sophie og Bernthart Oluf:
"- Benedicte Louise Johansen, 10 Aar, hos Gæstgiver Schouby i Løvskal = 10 Rdl
for tiden 19.6.66 - 1.4.67.
- Johanne Sophie Johansen, 9 Aar, hos Husmand Jens Munk i Tindbæk = 23 Rdl, 3 M.
- Bernthart Oluf Johansen, 6½ Aar, hos Husmand Peder Frandsen, Tindbæk Udfl. = 25 Rdl, fyldte 7 Aar i Februar 1867."

Du kan se, hvordan Johanne Sophie så ud, da hun blev voksen.
Vi har modtaget et foto af hende fra en af hendes efterkommere! Se afsnit 8.

Plejen forlænges. Børnene får nye "forældre". Der underbydes. Fattigvæsenet sparer penge:

18. marts 1867 (dagen efter Elnas løsladelse fra forbedringshuset):
"Pleje for Elnas Børn for 1 Aar 1867-68:
- Benedicte Louise hos Husmand Niels Jensen Rytter, Løvskal = 40 Rdl, senere underbud: 28 Rdl.
- Johanne Sophie hos Chr. Frandsen i Løvskal = 30 Rdl, senere underbud: 26 Rdl.
- Bernthart Oluf hos Christen Andersen, Gdr. i Tindbæk = 35 Rdl, senere underbud: 18 Rdl."

10. marts 1868:
"De fattige Børn bliver, hvor de er med Undtagelse af Hanna Sophie Johansen, som Niels Andersen Smed, Tindbæk ej vil beholde. Hun kom da til Mads Degn i Løvskal fra 1.4.1868-1.4.69 for 28 Rdl."
Der står intet om, hvorfor Niels Andersen Smed ville af med pigen!

7. marts 1869:
"- Benedichte Louise J., 12 Aar = Smed Rasmus Tind, Løvskal = 24 Rdl.
- Hanna Sophie J., 10 Aar = Mads Dahl, Løvskal = 24 Rdl.
- Bernhardt Oluf J., 9 Aar = Enke Ane Christensdatter, Tindbæk = 32 Rdl.
udsattes for Aaret 1.4.1869-1.4.1870."

Oluf Bernthart findes i folketællingen 1870 i Skjern hos den kun 24-årige gårdejer Peder Rasmussen og hans meget unge hustru, Magdalene, på 17 år. Hans navn er skrevet noget forvansket. Der står: Berrenhart Ole Qvist Johansen. Måske er det hans fars efternavn: Søderqvist, der her har sat sig spor. Bernthart var 11 år og født i Vester Velling, og han var "Logerende", og "Fattiglem".
Som det ses ovenfor, var det jo aftalt, at Bernthart skulle bo hos enken Ane Christensdatter i Tindbæk fra 1.4.1869 til 1.4.1870. Men det har han altså ikke gjort, i hvert fald ikke i hele perioden, for 1. februar 1870, da folketællingen finder sted, bor han hos Peder Rasmussen i Tindbæk.

1. april 1870-71:
"- Benedichte Louise, 13 Aar, bliver hos Rasmus Tind, Løvskal = 32 Rdl., da hun skal have Konfirmationsdragt.
- Hanna Sophie, 12 Aar = Gdr. Niels Hansen, V. Velling = 20 Rdl.
- Bernhardt Olof, 11 Aar = Gdr. Peder Rasmussen, Tindbæk, 25 Rdl."

1870: "Elna Svendsdatter ønsker Hjælp af Kommunen = 1 Rdl. pr. Md om Vinteren."

1870-71:
"- Hanne Sophie, 13 Aar = Gdr. Chr. Koue, V.V. = 16 Rdl. og skal da klæde hende til Konfirmation.
- Bernhardt Olof, 12 Aar blev hos Peder Rasmussen, Tindbæk = 20 Rdl."

Elna Svendsdatter opholdt sig i 1871 i Højbjerg - Elsborg og kom derfra 1.11.1871 til Terp Fattighus.

1. april 1872 - 1. april 1873:
"- Bernhardt Olof Johansen, 13 Aar = Peder Rasmussen, Tindbæk = 18 Rdl.
- Hanne Sophie, 14 Aar = intet Bud, ny Licitation = Gdr. Niels Madsen Vestergaard =30 Rdl. og leverer hende Konfirmationstøj."

Sådan blev Elnas tre børn i syv år flyttet rundt fra det ene sted til det andet fra juni 1866 til april 1873. Og de er sikkert fortsat som tyende på gårde rundt om. De vendte ikke hjem for at bo hos Jens og deres mor Elna.

Udgifter til fattigvæsenet i 1868-70 sammenlignet med andre offentlige udgifter
I årene 1868-70 bruges årligt 400 Rdl til fattigvæsenet i Skjern – Vester Velling Sogn.
Til sammenligning kostede skolen 1000 Rdl., vejene 450 Rdl., distriktshesten 400 Rdl., sprøjte og brandvæsen 50 Rdl. I alt løber de årlige omkostninger op i 2300 Rdl.
For sognet kostede fattigvæsen og distriktshest altså det samme! En distriktshest tilhørte hæren, og kunne periodisk være inde til tjeneste, men var ellers udstationeret i sognet.
Det er overraskende at se, at der i folketællingen i Skjern 1870 i alt "kun" var 6 personer, der betegnedes som "Forsørget af Fattigvæsnet" eller "Fattiglem". Af disse 6 var de 3 børn. Nemlig lige præcis Elna Svendsdatters! De 3 voksne fattige var alle ældre mennesker.

I Skjern Sogn: Løvskal, Tindbæk, Ilsø, Skjerngaard og Karmark, boede der i 1870 i alt 680 mennesker. Så i 1870 var der egentlig ikke mange fattige i Skjern Sogn.
Det er i øvrigt interessant at se, at der levede 21 personer på Skjerngaard, det der i dag hedder Skjern Hovedgård. På Karmark (i dag: Karmarkgård) var der 13 personer. Disse to gårde var de største arbejdspladser i sognet.

Hvad var 1 Rdl (Rigsdaler) værd i 1867-68?
Vi ved at fattigvæsenet for året 18. marts 1867 - 18. marts 1868 betalte Niels Jensen Rytter 28 Rdl for at have Benedicte Louise i pleje.
Men hvad var 28 Rdl i forhold til f.eks. en arbejdsmands løn?
En arbejdsmand fik i 1866 en vinterdagløn på 64 Skilling og en sommerdagløn på 72 Skilling.
1 Rdl = 96 Skilling, så 28 Rdl (Benedictes "årsløn") = 28 x 96 = 2688 Skilling.
Hvor mange vinterdage skulle en arbejdsmand så arbejde, for at tjene det samme, som Benedicte Louise "kostede" at have i pleje i et helt år? Det blev 2688 : 64 = 42 dage, dvs. næsten halvanden måned.
Om sommeren fik arbejdsmanden lidt mere i løn. Han skulle derfor "kun" arbejde 2688 : 72 = 37,3 dage, dvs. 1 måned og en uge.
Sagt med andre ord, så skulle en arbejdsmand "kun" arbejde ca. 1½ måned (vinter), og 37 dage (sommer) for at tjene det samme som Benedicte Louises plejeforældre fik af fattigvæsenet for et helt år for at have hende. Men hun var jo også kun 10 år!

Nu var børnene kommet ud at tjene og forhåbentligt blev de behandlet godt.
Et års tid efter, at børnene var startet i deres nye hjem, kom der 13. maj 1867 en meddelelse til sognet fra "Fængselsselskabet" om, at:
"Svenskepigen Elna Svendsdatter, der er straffet med Forbedringshusarbejde for Tyveri er blevet løsladt, og Fængselsselskabet i Viborg har ydet hende Beklædning og skaffet hende arbejde".

Efter at sognerådets fordeling af Elnas tre børn var ordnet, har hun nok ikke set meget til børnene. I 1870 har hun "kun" sønnen Karl hos sig.

Det fremgår af folketællingen 1. februar 1870 i Højbjerg, at Elna Svendsdatter bor i et hus i Højbjerg By, at hun er 40 år, at hun bor sammen med sin 1-årige søn Karl Jensen, at hun er født i "Aarløv i Skaane", og at hun er logerende hos urmager Hans Sørensen og hustru Maren.

Elnas øvrige børn nævnes ikke. I øvrigt ved vi, at Elna i februar 1870 er højgravid med datteren Jensine Kirstine (født 22. marts 1870), som hun fik med Jens Rosengren.

Elna Svendsdatter, 40 år, og sønnen Karl Jensen, 1 år, i Højbjerg By, folketællingen 1870.

I 1871, året efter Jensine Kirstine blev født i Højbjerg, flyttede Elna til Vester Velling. Det kan ses i både afgangslisten for Højbjerg Sogn og i tilgangslisten for Vester Velling Sogn. I den sidste beskrives hun som fattiglem og forsørges af kommunen.