Skjern Kirke
Skjern Kirke ligger fantastisk flot tæt ved Nørreåen.
Det lille bindingsværkshus til venstre er Kirkehuset.
Sognets ældste bygning
Skjern Kirke er en lille romansk kvaderstenskirke fra omkring år 1200, klassisk beliggende i ådalen tæt på det sted, hvor der engang var et vadested over Nørreåen. I vore dage er der i stedet en bro over åen på den gamle landevej mellem Viborg og Randers.
Ved kirkens våbenhus står der to runesten, vistnok nogle af de ældste i Danmark.
De to runesten blev begge forsynet med runer i Vikingetiden for ca. 1000 år siden.
Den lille runesten blev fundet i kirkens grundmur. Den lille sten er kun et brudstykke, så noget af teksten mangler. Derfor kan tekstens helhed ikke tydes. Den bevarede tekst lyder noget i retning af: "...Osbjørn ... sin ... Haralds ..."
Den store runesten, der er en af de flotteste i Danmark, blev fundet i 1843 i fundamentet til en trappe i ruinen af Skjern Slot, kun få hundrede meter fra kirken.
Den store runesten, 193 cm høj og 93 cm bred, blev opstillet i 1889 ved kirken. Teksten på stenen kan læses i kirkens våbenhus. I oversættelse til moderne dansk lyder teksten:
"Sasgerd, Finulvs datter, rejste stenen efter Odinkar, Osbjørns (Husbjørns?) søn, den dyre og hin drottro (tro mod sin herre). En Sejdkarl (troldmand) blive den, som ødelægger dette dødeminde".
Osbjørn og hans søn Odinkar må være medlemmer af den lokale storbondeslægt.
En sandsynlig sammenhæng med den lille sten antyder, at Odinkar måske var kong Haralds mand.
Stenene hører til en midtjysk gruppe af runesten, som kan dateres til perioden 975-1025.
Stenene står ikke, hvor de oprindeligt stod. Det ses ofte, at runesten er blevet flyttet.
Den store maskesten blev som nævnt fundet i 1843 på voldstedet og flyttet op til
kirken af Skjerngårdens (Skjern Hovedgård) ejer.
Brudstykket (den lille sten) blev fundet i kirkens grundmur i slutningen af 1830’erne. Sandsynligvis har de to sten oprindeligt stået ved vadestedet, en placering som kendes fra andre runesten: Her kom folk forbi, her blev stenen set, slægten mindet og magten demonstreret og konsolideret. Ønsket om at understrege magtkontinuitet eller måske antikvarisk interesse var formodentlig baggrunden for, at man flyttede den store sten op til borgen.
Der er imidlertid uoverensstemmelse i efterretningerne om den store stens placering på borgen. I værket "Danmarks Runeindskrifter" oplyses, at den blev fundet på slottets hovedbanke, hvor den var anbragt som grundsten til en trappegang i den nordre fløj. I Martin Borch 1927 omtales den som liggende “til højre for indkørslen til borgen med runerne nedad”.
"Danmarks Runeindskrifter", af L. Jacobsen & E. Moltke, 1942, København.
Masker, som på den store runesten, ses på flere sten fra Vikingetiden.
Moesgaard Museum ved Århus har som logo en lignende skræmmemaske, men arkæolo-gerne ved Moesgaard har fundet masken på en sten i Århus.
Maskerne har sikkert været et værne- og skræmmesymbol. De skulle lige som besværgel-serne på stenene sikre mod ødelæggelse.
Den store runesten, der står ved Skjern Kirke. Masken ses midt på stenen.
Tegning af Magnus Pedersen ca. 1880.