Johannes Lund Rasmussens hjemmeside

En af Jyllands stærkeste borge!

Ude i Nørreådalen, tæt på åen og tæt på NørreåSkolen og Skjern Hovedgård, er der i dag en høj, der rager op over alt det flade. Det er Skjern Voldsted. Øverst på højen troner flere gamle asketræer.

Denne jordhøj ser ikke ud af meget, heller ikke ved nærmere eftersyn. Første gang, jeg gik rundt på voldstedet, ledte jeg efter den munkestensmur, jeg havde hørt om. Og jeg fandt den, selvom volden var fyldt med brændenælder, græs og anden vegetation. Jeg fandt et lille stykke mur på vestsiden af volden. Siden har jeg besøgt stedet mange gange. 
Man kan stadig have svært ved at gå rundt på højen på grund af de mange brændenælder, og man skal passe på ikke at træde på en vinbjergsnegl, for dem er der mange af her - måske efterkommere af de vinbjergsnegle, som munke havde med til Danmark.
Men på trods af morradset er Skjern Voldsted alligevel spændende, når man står derude og lader tankerne flyve til dengang en af Jyllands stærkeste borge lå her!

Fra engang før 1330'erne og indtil 1626. Ca. 300 år....

Ingen ved præcis, hvornår borgen er bygget, men navnet "borgen Skiern" kendes fra skriftlige kilder fra 1347. Det er første gang man har fundet navnet!

Arkæologernes Årbog med afsnit om Skjern Slot

Bogen "KUML 2010, Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab" indeholder to interessante beretninger om Skjern Slot:

1. "Skjern Slot. En undersøgelse af en borg og dens omgivelser gennem middelalder og rennæssance" af Jan Kock og Mette Svart Kristiansen.
2. "Skjern - storgods og magtcenter fra middelalder til rennæssance" af Anders Bøgh og Carsten Porskrog Rasmussen.

Jysk Arkæologisk Selskab har givet mig lov til at citere fra disse beretninger. 

I det følgende kan du læse, hvad arkæologerne kan fortælle om borgen og dens omgivelser. Jeg har tilladt mig, at fremhæve vigtige ord i teksten.

Skjern Slot

Der kendes en lang række middelalderlige hovedgårde i Danmark, hvoraf mange har været befæstede. Skiftende ejerforhold og ændrede økonomiske vilkår har gjort, at de nu er lagt øde og kun er synlige i landskabet som græsdækkede voldsteder. Der er i dag registreret mere end 1000 voldsteder inden for det middelalderlige Danmarks grænser. De kan ofte mindst føre deres historie tilbage til de urolige tider i midten af 1300-tallet, hvor de, der ejede noget, måtte beskytte sig. Samtidig var det vigtigt at markere sig med prestige-givende byggeri. Voldstedet ved Skjern er et typisk eksempel herpå.

Den centrale del af anlægget udgøres af en næsten kvadratisk og mere end 3 m høj hovedbanke, hvorpå der endnu er synlige rester efter en teglstensbygning mod vest. Det store anlæg har med sin hovedbanke og omgivende voldanlæg og bygninger været synligt viden om, og det har i sin storhedstid udstrålet både magt og uindtagelighed. Banken er på alle sider omgivet af en bred voldgrav.

Nord for hovedbanken, adskilt fra den af voldgraven, ligger en langstrakt, smal mellem-banke. I overfladen anes svage konturer af bygninger, der engang har stået på stedet.

Mod vest ses en tydelig sidebanke og mod øst en tilsvarende, men noget mere nedbrudt banke.

Nord for mellembanken ses resterne af en dækvold, som har skærmet anlægget mod vejdæmning fra nord. Bankerne har været forbundet af træbroer, hvis pæle stadig er synlige. Voldgravene er nu tilgroet på grund af dræning af engene. I anden halvdel af

1800-tallet stod stadig blankt vand i den indre grav, og bropælene og stræktømmeret herimellem var bevaret. I begyndelsen af 1900-tallet havde markarbejde sløret voldstedets profil betydeligt, og de ydre banker hævede sig kun svagt i terrænet.

Den ældste omtale af en borg i sognet er fra 1340. Her nævnes “borgen Karmark, som tilhører drost Peder”. Og i 1344 hører vi om fogeden på Karmark. 

Karmark omtales dog ikke i skiftet efter drosten i 1347, det gør derimod “borgen Skiern”. Som der senere skal redegøres for, kan voldstedet ved hjælp af en dendrokronologisk datering nu føres tilbage til 1335, altså til drostens tid. Der må derfor være tale om den samme borg, som blot skifter navn.

Vest for voldstedet, på morænetungen, er der i 1800-tallet iagttaget resterne af en mid-delalderlig teglstensbygning. I herredsberejsningen fra 1898-99 omtales her en lav højning, om hvilken den lokale tradition ville vide, at der har stået en blideovn og er fundet blide-kugler. Og at der vest herfor lå en jordvold med foranliggende grav kaldet Svenske-skansen. I sognet har der været en tradition om, at svenskerne herfra havde skudt borgen i brand. Både blideovnen og volden er nu helt udpløjet.

Skjern Slot med omgivelser - tegninger, 1843

Skjern Slots ruiner. Rasmus H. Kruuse, 1843. Østfløjens østvæg med stræbepiller.

Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet.

Retning Nord er mod venstre. Se den lille pil lige over borgen!

Rasmus H. Kruuses plan over voldstedet fra 1843 med nye signaturbogstaver, tekstforklaring er let moderniseret.

a. Slotspladsen.

b. Den gamle slotsbygning med seks piller udvendig på muren imod øst og syd.

c. Formentlig to tårne indvendigt i gården.

d. Den opryddede del af gårdspladsen.

e. Den endnu uopryddede del af slottets grund;

f.  Formentlig stedet hvor vindebroerne har været.

g. Grunden af en firkantet bygning på volden.

h. De nu næsten hensvundne volde.

i.  Grunden af formentlige staldbygninger.

k. De nu udtørrede og eftergroede grave.

l. Volden hvorpå vejen fra slottet har gået ind til det faste land.

   Tilsyneladende har slottet haft tredobbelte grave og dobbelt voldsystem mod øst, nord          og vest.

   Tegningen er bearbejdet af Sven Kaae, og kopieret fra afsnittet Skjern Slot i

   bogen KUML 2010.

Skjern Slot med omgivelser - nyeste tegning,

2001-04 og 2006

Koteopmåling af voldstedet. Retning Nord er opad.

De nordligste 70 m af vejdæmningen er ikke medtaget.

Herpå er tilføjet felter (de aflange firkanter 1-18, felt 17 er 8-kantet) samt anlæg (19-30):

19. Vejdæmning.

20. Forbanke.

21. Mellembanke.

22. Hovedbanke.

23. Bro mellem forbanke og mellembanke.

24. Bro mellem mellembanke og hovedbanke.

25. Vestre dækvold.

26. Østre dækvold.

27. Kampesten i kanten af mellembanken.

28. Pæle i kanten af mellembanke.

29. Vestre sidebanke.

30. Østre sidebanke.

31. Formodet dækvold mod syd.

Cirkler: Sten.

Firkanter: Pæle.

Ækvidistancen er 10 cm, med små tal angives relative koter.

Opmåling: Niels Chr. Clemmensen, Kulturarvsstyrelsen.

Felter med videre tilføjet af Sven Kaae.

Møllerne ved Skjern Hovedgård

Der har ligget flere møller omkring Skjern Hovedgård.

Første kendte mølle lå ved Nørreåen umiddelbart øst for vejdæmningen og op til kirkegårdsdiget. På møllestedet er fundet fire dele af møllesten, hvoraf en nu ligger foran Kirkens våbenhus.

Derpå byggedes i midten af 1800-tallet en vindmølle på Møllebakken nord for kirken. Den fik navnet Skiern Mølle. Den ses på kortet fra 1789 herunder. Skiern Mølle har også heddet Hammershøj Mølle. Det oplyses af arkæologerne, der har gravet ved Skjern Slot. Hvornår vindmøllen blev nedrevet har jeg ikke kunnet finde ud af. 

Og så kom vandmøllen Karmark Mølle ved Hjorthede Bæk, og den står der endnu!