Jagten indledes - Elna Svendsdatter
Mange gader og veje i Danmark er opkaldt efter mennesker, som de fleste kender. Næsten alle danske byer har deres "digterkvarterer" med Grundtvigsvej, Ingemannsvej osv.
Bor man på en af disse veje, ved man jo nok, hvem der har lagt navn til. Alle de kendte mennesker, der har givet navn til masser af gader rundt om i Danmark, behøver ingen præsentation. Men der er gader og veje, der har mere hemmelighedsfulde navne. Fx. har jeg haft et familiemedlem, der boede på C.A. Thyregods Vej i Aarhus. Men hvem var egentlig C.A. Thyregod? Og hvorfor hedder "vores" vej Rosengren?
I 2015 havde vi boet ved Rosengren i Løvskal i 41 år, og vi havde ofte undret os over navnet Rosengren. Det er jo et smukt, men specielt navn.
Da vi flyttede til landsbyen i juli 1974 havde grusvejen intet navn. Men det fik den allerede i sidste halvdel af 1974, da det blev besluttet fra højere sted, at alle veje skulle navngives. Ifølge Løvskal-borgere, der har boet her i mange år, har vejen i folkemunde altid heddet Rosengren, og vores ældre naboer, tidligere brugsuddeler Ludvig Othenius Andersen og hustru Maren, holdt meget på, at vejen skulle hedde sådan. Derfor foreslog de "Rosengren" til kommunen. Og sådan gik det til, at Rosengren fik sit fine blå skilt ved Løvskal Landevej.
Vi spurgte Ludvig og Maren, hvorfor de havde foreslået netop dette navn, og fik begrundelsen: "Engang for længe siden boede der en svensk smed, der hed Rosengren, i jeres baghave!"
Efter at skiltet med navnet Rosengren blev sat op ved Løvskal Landevej, havde jeg tit lyst til at finde ud af, hvem denne Rosengren egentlig var. Hvor kom han fra i Sverige? Hvornår flyttede han til Danmark? Hvornår boede han her? Og boede han alene? Alle disse spørgsmål, og flere til, ville jeg gerne have besvaret. Et spændende detektivarbejde ventede på at blive gjort!
I dag ærgrer det mig, at vi ikke fik noget mere at vide af Ludvig og Maren Andersen, mens de levede. De havde sandsynligvis kunnet fortælle mere om svenskeren Rosengren. Jeg fandt nemlig efter kort tid ud af, at kun få år efter, at smeden Rosengren sidst blev nævnt i en folketælling (1890) i Løvskal, kan man finde Ludvig Andersen (født 1890 i Hinge) i folketællingen 1911. Her står Ludvig Andersen som "Handelskommis" hos kroejer, købmand og landmand Jens Boesen Hartvig i Løvskal.
Det var jo kun 21 år efter, at smeden Rosengren boede i landsbyen. Og måske har Ludvig Andersen allerede før 1911 opholdt sig i landsbyen, men i folketællingen 1906 er han ikke nævnt. Ludvig Andersen blev i øvrigt senere uddeler i Løvskal Brugsforening.
Da jeg i efteråret 2014 jævnede et stykke jord, der løber langs med grusvejen Rosengren, fandt jeg en hel del håndsmedede søm, gamle hestesko og andet jernaffald. Det fik mig igen til at tænke på smeden, der angiveligt har boet her i vores baghave.
Et oplagt sted at starte undersøgelsen var, at kontakte Viborg Kommune, som jeg regnede med havde baggrundsviden om navnene på de veje, Bjerringbro Kommune i 1970'erne forsynede med vejskilte. Men Viborg Kommune havde ingen fortegnelse over vejnavnenes oprindelse! Det synes jeg er underligt. Efter min mening bør kommunerne ligge inde med historierne bag de vejnavne, der ikke forklarer sig selv! Man kunne jo have spurgt de mennesker, der kom med forslag til vejnavne, hvorfor de havde foreslået navnene!
I tilfældet Rosengren måtte jeg selv tage fat, hvis jeg ville vide mere...!
Når man undersøger og fortæller historien bag veje med personnavne som Rosengren, så giver man stemme til tavse og ukendte mennesker, som ellers ville være glemt i historiens malstrøm. Man åbner en lukket bog. En bog fuld af hemmeligheder, slid og slæb, fattigdom, sorg og savn. Men vel også en bog, fuld af glæde og liv, levet på de vilkår, der nu engang var dagligdag dengang, for længe siden.
Dette er en beretning om almindelige mennesker, der sandsynligvis ikke findes billeder af, hverken fotos eller malerier, og sikkert heller ikke skriftlige beretninger - indtil nu!
Det er også historien om indvandrere, der kom til Danmark for omkring 150 år siden. Folk, der havde det svært her, og som man søgte at sende hjem igen. Mennesker, som kun ejede lidt, da de kom, og ofte ejede lige så lidt, da de døde.
Hver eneste lille plet i Danmark har sin spændende historie! Disse historier bør graves frem! Jo før, jo bedre!
Følg mig på den spændende rejse til fortiden!
Jagten indledes - de første spadestik
Ved starten af året 2015 satte jeg mig for, at indlede jagten på den ukendte Rosengren!
Jeg begyndte et tilfældigt sted, idet jeg kastede mig over folketællingen 1880 for Skjern Sogn i Middelsom Herred, Viborg Amt. Det måtte være overkommeligt! For det er et lille sogn, og undersøgelsen kunne endda begrænses til en mindre del af sognet, nemlig selve Løvskal by!
Det varede da heller ikke mange minutter, før jeg fandt et hus, der i listen havde nr. 18.
I huset boede der følgende:
- Jens Rosengren, 55 år, husfader, født i Sverige.
- Karl Jensen, 11 år, hans søn, født i Høiberg Sogn, Viborg Amt.
- Jensine Kirstine Rosengren, 9 år, hans datter, født i Høiberg Sogn, Viborg Amt.
- Elna Svendsen, 50 år, husbestyrerinde, født i Sverige.
(Her er en lille opdatering på sin plads: Høiberg hedder i dag Højbjerg!)
Folketællingen 1880, Løvskal by
Efterhånden som jeg arbejdede mig igennem de gamle skrifter, opdagede jeg, at husbestyrerinden Elna Svendsens navn blev skrevet på flere forskellige måder. Svendsen er den mest moderne. Men Elnas efternavn er de fleste steder: Svendsdatter, og det har jeg valgt at bruge gennem hele beretningen. Det er kun når jeg skriver af efter originalen, at den originale stavemåde bruges.
Jeg fandt også senere ud af, at hendes far hed Sven Ohlsson Tanered, altså Sven uden d, så det er i grunden forkert, at Svend i efternavnet er skrevet med d. Men det er sikkert en fordanskning. På dansk skrives navnet Svend jo næsten altid med d, hvorimod man på svensk oftest skrev Sven uden d.
Så langt - så godt!
Folketællingen fra 1880 overbeviste mig om, at det jeg før troede var en skrøne, faktisk var sandt: Svenskeren Rosengren boede virkelig for 135 år siden (i 2015) i Løvskal. Og nu havde jeg fundet ud af, at hans fornavn var Jens, at han havde en husbestyrerinde, som altså også var svensk, samt to børn!
Nu var jeg opsat på at lede videre og prøve at finde så mange brikker som muligt til Jens Rosengrens og hans nærmestes liv og færden, vel vidende, at flere af brikkerne måske ville være meget svære at finde, og nogle måske for altid vil være skjult. Jens Rosengren og hans nærmeste var ikke adelige eller godsejere, men ganske almindelige mennesker. Det bliver undersøgelsen jo ikke lettere af!
Dette var dog kun begyndelsen! Det jeg troede ville blive en hurtig undersøgelse af Jens' tilknytning til Løvskal, blev i stedet en omfattende granskning af den ene kirkebog, folketælling og dødsanmeldelsesprotokol efter den anden. Efterhånden dukkede der mange spændende oplysninger op. Og jeg fik ny viden om interessante forhold i Danmarks historie!
Elna var husbestyrerinde hos Jens Rosengren – og mor til hans datter!
Husbestyrerinden Elna Svendsdatter, der levede sammen med Jens i en årrække – omkring 16 år – i Løvskal, viste sig at være mere end husbestyrerinde. Hun var nemlig mor til den 9-årige datter, Jensine Kirstine Rosengren, født 22. marts 1870. Det ses i kirkebogen for Højbjerg Sogn.
Elna var 41 år, da hun fødte Jensine Kirstine. Jens, der var 45 år, vedstod sig faderskabet. Der står jo også "hans datter" ud for Jensine Kirstine. Det er usædvanligt, at datteren fik efternavnet Rosengren, for normalt fik piger dengang faderens fornavn med "datter" tilføjet, dvs. at hun efter sædvane skulle hedde: Jensine Kirstine Jensdatter.
Men var Jens og Elna også forældre til den 11-årige Karl Jensen? I folketællingen 1880 står der jo "hans søn" ud for den 11-årige Karl, så man skulle jo tro, at Jens Rosengren var drengens far. Det afsløres senere!
10 år før og 10 år efter
Når man har set i folketællingen for 1880, er det nærliggende at kigge i folketællingerne 10 år før og 10 år efter. Derfor fandt jeg folketællingen i Skjern Sogn 1870, for at se om Jens, Elna og eventuelle børn allerede på det tidspunkt boede i Løvskal. Men i 1870 fandt jeg dem ikke.
Derpå studerede jeg folketællingen i Skjern Sogn 1890. Der var gået 10 år siden, Jens og Elna første gang findes boende i Løvskal.
I 1890 fortæller folketællingen følgende:
- Jens Rosengren, 68 år, Fødested: Sverrig, Erhverv: Klejnsmed.
- Elen Svendsen, 60 år, Fødested: Sverrig, Erhverv: Husholderske.
- Kristine Pedersen, 26 år, Fødested: Nørbeck Sogn, Erhverv: Indsidder.
Folketællingen 1890, Løvskal by
Det første, man lægger mærke til er sikkert, at børnene er borte. Den grundige læser opdager også, at Jens' alder: 68 år, ikke er korrekt. Den stemmer hverken med folketællingen 1880, og som det senere viser sig, heller ikke med hans fødselsdato. Hans rigtige alder i 1890 er 65 år.
"Elen" skal være "Elna", men sådan kan man finde mange unøjagtigheder i gamle skrifter.
Hvem den unge kvinde, Kristine Pedersen er, vides ikke, men hun bor i samme hus, som Jens og Elna.
Kørt fast - men nye døre åbnes: Elna Svendsdatter og Johan Bernhard Søderqvist
Flere gange var jeg ved at køre fast i undersøgelserne. Tilgangs- og afgangslisterne i kirkebøgerne for Skjern Sogn førtes ikke længere end til 1875, hvilket gør det svært at finde ud af, hvornår Elna Svendsdatter flyttede til Løvskal og hvor Jens Rosengren blev af efter folketællingen 1890.
Men så besøgte jeg Bjerringbroegnens Lokalhistoriske Arkiv for at kigge i den tidligere Løvskal-lærer Ejnar Poulsens notater.
Her fandt jeg to interessante konfirmationer, der fandt sted i Skjern Kirke i 1871 og 1873. Det var to døtre af "Moderen ugift Elna Svendsdatter og udlagt Barnefader Johan Bernhardt Søderqvist".
Døtrene var Benedicte Louise Johansen, født 15. februar 1857 i Lille Thorup, og Johanne Sophie Johansen, født 14. maj 1858 i Sønder Vinge.
Den førstefødte datter, Benedicte Louise, blev født knapt to år efter, at Elna Svendsdatter som 25-årig, 21. maj 1855, kom til Danmark.
Benedicte Louise Johansen (nederste navn), konfirmation 16. april 1871, Skjern Sogn
Ejnar Poulsen har fundet de to pigers konfirmationer i Skjern Sogns kirkebog, 1861-1884. Desværre kan Benedicte Louises fødsel ikke findes i Lille Thorups kirkebøger. Årene 1794 - 1892 mangler simpelthen. Men nu kunne jeg finde ud af mere om Elna Svendsdatter! Jeg gik i gang med at grave dybere!
Elna var 27 år, da datteren Benedicte Louise blev født i Lille Thorup. Den 28-årige Johan Bernhard Søderqvist, der tjente på Ulstrup Hovedgaard (Ulstrup Slot) vedkendte sig faderskabet.
Johan Bernhard Søderqvist blev født i Sverige 13. november 1828. Han var altså kun ca. 8 måneder ældre end Elna, der blev født i Sverige 23. juli 1829.
Var Søderqvist indbrudstyv?
Johan Bernhard Søderqvist flyttede 2. november 1860 fra Ulstrup til gårdmand og sogneforstander Peder Smed i Vester Velling. Men hvorfor flyttede Johan Bernhard fra Ulstrup? Måske skiftede han tjenestested, fordi han var presset til det? Måske havde han afsonet en straf for indbrudstyveri? Det er løse tanker og gætteri!
Faktum er, at Elna Svendsdatter afsonede en straf for tyveri i Viborg Tugt- og forbedringshus i 1866-67. Det fandt jeg senere ud af. Overfor personalet i tugt-og forbedringshuset fortalte hun, at hun havde levet sammen med en person, der sad i arrest for indbrudstyveri. Der oplyses intet navn. Men var det Johan Bernhard, som Elna jo havde fået børn med? Det har jeg endnu intet svar på!
En fattig kvinde med tre børn
I 1860 flyttede Elna Svendsdatter på 31 år til Vester Velling fra Thorup (sandsynligvis Lille Thorup), og med sig havde hun tre børn: Benedicte Louise på 3 år, Johanne Sophie på 2 år og Bernthart Oluf på et halvt år.
Bernthart Oluf Johansen blev født 16. januar 1860 i Sønder Vinge. Fattigvæsenet tog sig af Elna Svendsdatter. De tre børn havde samme far. Ved pigernes dåb står hans fulde navn: Johan Bernhard Søderqvist. Og ved sønnen Bernthart Oluf benævnes faderen ved sit erhverv: Johan Teglbrænder. Han arbejdede på et teglværk, der dengang lå ved Ulstrup Hovedgaard, på højre side ved svinget, hvor vejen fra Ulstrup mod Sdr. Vinge fører ind i skoven, nogenlunde på det sted, hvor der i dag ligger et par gule huse.
I folketællingen 1860 kan man finde Johan Bernhard Søderqvist, ugift svensk tjenestekarl på Ulstrup Hovedgaard. Det er interessant at se, at der i 1860 var ansat 27 tjenestefolk, hvoraf de 6 var svenskere.
Der var ca. 15 måneder mellem fødslen af Benedicte Louise og Johanne Sophie, og 20 måneder mellem Johanne Sophie og Bernthart Oluf. Elnas tre børn med Johan Bernhard Søderqvist blev altså født ret tæt på hinanden. Derpå varede det godt 8 år, før Elna igen fødte en søn.
Elna Svendsdatter og Jens Karlsen på Palstrup
Fundet af lærer Poulsens notater åbnede helt nye perspektiver i beskrivelsen af Elna Svendsdatters liv. Før jeg fandt Poulsens oplysninger om Elnas tre børn troede jeg "kun" hun havde fået de to børn, der blev oplyst ved folketællingen 1880 i Skjern, nemlig sønnen Karl Jensen (født 23. juni 1868), som Elna fik med danskeren og tjenestekarlen Jens Karlsen på Palstrup Gods, hvor de begge var ansat, og 1 år og 9 måneder efter, datteren Jensine Kirstine Rosengren (født 22. marts 1870) med Jens Rosengren. Nu viste det sig altså, at hun i forvejen havde tre børn med svenskeren Johan Bernhardt Søderqvist.
Børnene Karl og Jensine Kirstine blev født i Højbjerg. Fædrene til disse to børn, Jens Karlsen og Jens Rosengren, boede få kilometer fra Elnas bopæl. Jens Karlsen boede på Palstrup Gods, ca. 2-3 km fra Højbjerg, og Jens Rosengren boede i Midstrup, 5-6 km fra Højbjerg.
Elna Svendsdatters søn Karl Jensen (nederste navn), fødsel 23. juni 1868, Højbjerg
I kolonnen "Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Bopæl" kan læses følgende:
"Ugift Fruentimmer Elna Svendsdatter, tjenende paa Palstrup, p.t. i Hoibjerg. Udl. Barnefader: Tjenestekarl Jens Karlsen af Palstrup. – 39 –".
Her har vi svaret på, om Jens og Elna virkelig var forældre til Karl Jensen, som det fremgår af folketællingen i Skjern 1880. Der står ganske vist i folketællingen 1880, at Karl er søn af Jens Rosengren. Men i virkeligheden var Karl altså ikke Jens Rosengrens søn. Heldigvis tyder teksten "hans søn" (i folketællingen) på, at Jens tog Karl til sig som sin egen.
Alderen "39", der står under forældrenes navne, er moderen Elnas alder.
Mange svenske tjenestekarle og -piger
Når man kigger i kirkebøgerne fra sidste halvdel af 1800-tallet for Højbjerg Sogn, finder man mange svenske mænd og kvinder. Det samme gælder som tidligere nævnt for f.eks. Sønder Vinge Sogn, hvor Johan Bernhard Søderqvist arbejdede.
Fra hele Skandinavien udvandrede i alt 2.168.000 mennesker i perioden 1840-1914. I samme periode udvandrede fra Sverige 1.105.000 personer. Mange af de skandinaviske udvandrere rejste til bl.a. USA, men ca. 81.500 svenskere slog sig i sidste halvdel af 1800-tallet ned i Danmark. Dog er de 81.500 ikke engang det fulde tal, for der var mange såkaldte "arbejdsvandrere" der rejste sæsonvis mellem landene. "Arbejdsvandrerne" er ikke inkluderet i de 81.500 (Kilde 1 i afsnit Rosengren, 6).
Jens flyttede til Danmark i 1868, og i årene 1861-1870 er indvandret 6.113 svenske mænd og 5.140 svenske kvinder til Danmark. Med sig havde de 879 børn. Det er i alt 11.253 mennesker (Kilde 2 i afsnit Rosengren, 6).
I øvrigt boede der 1.980.259 mennesker i Danmark (med Færøerne) ved folketællingen 1. februar 1880. Nu, her i 2023, er vi som bekendt mange flere!
Et "Sleffred Barn" - hvad er det?
Johanne Sophie Johansen var, som tidligere nævnt, født 14. maj 1858 i Sønder Vinge. Her fandt jeg hende i kirkebogen.
Ved Johanne Sophies dåb, er der under overskriften "Anmærkninger" noteret: "Sleffred Barn. Barnefaderen anmeldte sig selv at være svensk karl Johan Søderqvist, fortiden tjenende paa Ulstrup". (Med Ulstrup menes Ulstrup Hovedgaard, i dag Ulstrup Slot).
(Født) 14. Mai 1858 - Johanne Sophie Johansen - Døbt i Kirken (Sønder Vinge) 1. Mai 1859. (Dette udsnit viser venstre side af kirkebogen).
Samme kirkebogsside (højre side) som ovenfor fra Johanne Sophie Johansens dåb
Pigen Elna Svendsdatter, Fadderne… Sleffred Barn.
29 Aar, fortiden i Ulstrup Barnefaderen an-
Leerhuus, født i Sverrig ved meldte sig selv at
Malmø være svensk karl
Johan Søderqvist
fortiden tjenende
paa Ulstrup.
Mere om Elna Svendsdatter - født ved Malmø, død i Tindbæk
Hvor blev Elna Svendsdatter helt præcist født? Elna blev "født i Sverige ved Malmø". Dette oplyses som vi netop har set, da Elna og Johan Bernhard Søderqvists anden datter, Johanne Sophie, født 14. maj 1858, døbes 1. maj 1859 i Sønder Vinge Kirke – næsten et år efter fødslen!
Under "Forældrenes Navne" (kolonnen til venstre) oplyses følgende:
"Pigen Elna Svendsdatter, 29 Aar, fortiden i Ulstrup Leerhuus, født i Sverrig ved Malmø".
"Sverrig ved Malmø" er jo ikke særlig præcist. Jeg ville gerne vide mere! Men oplysningen om at Elna blev født ved Malmø gav mig en idé. Kunne jeg finde kirkebogssiden om hendes død, var der måske noteret noget interessant her! Vi ved jo fra folketællingen 1. februar 1890 i Skjern, at Elna boede i Løvskal på det tidspunkt. Men var hun også død her? I den næste folketælling fra 1901 kan hverken Jens Rosengren eller Elna Svendsdatter findes i Løvskal, så hvad skete der mellem 1890 og 1901? For at få svar på det spørgsmål, måtte jeg søge i Skjern Sogns kirkebog efter 1890.
Efter kort tids søgen fandt jeg indskriften om hendes død. Hun døde på "Fattiggaarden" (i 2015 hedder gården "Søndergård") i Tindbæk 19. juni 1891, og blev begravet på Skjern Kirkegård. Desuden oplystes et stednavn, som var vigtigt, når det gjaldt om at finde hendes fødested i Sverige!
Elna Svendsdatter død 19. juni 1891
Elna Svendsdatter, "Ugift Fattiglem paa Tindbæk Fattiggaard, 62" (år)
"Skifterettens Attest 22de. Ligsyns 24de Juni. Hun var født i Børløf (Burløf?) i Sverrig 23de Juli 1829, hvorfra hun indvandrede til Danmark 21. Maj 55".
Jeg var usikker på det stednavn, der var noteret i kirkebogen. Stod der Børløf eller Burløf? Jeg fik den idé, at et grundigt kig på Malmø med Google Earth på min iPad, måske kunne afsløre et sted nær Malmø, der kunne passe. Og få sekunder efter, jeg havde zoomet ind på Malmø, kunne jeg se, at der i den nordøstlige del af Malmø var en forstadsby ved navn Burlöv, altså med v til sidst. Derpå fandt jeg hurtigt et gammelt kort over Malmø og omegn.
På det gamle kort kunne jeg se, at stedet havde et "f" på i 1800-tallet, og stavedes sådan: "Burlöf" med "f" i stedet for "v", som bynavnet slutter med i vore dage. Meget tydede altså på, at jeg havde fundet Elna Svendsdatters fødested. Det var spændende at løse den opgave!
Jeg var nu næsten sikker på, at Elna Svendsdatter blev født 23. juli 1829 i Burlöv ved Malmø, Sverige, og at hun indvandrede til Danmark 21. maj 1855. Men jeg havde nok aldrig fundet landsbyen Burlöv, hvis jeg ikke havde haft to vigtige oplysninger fra kirkebøgerne:
- Byen "Malmø" ved Johanne Sophies dåb, og
- stednavet Burlöv ved Elna Svendsdatters død.
Jeg kunne have brugt oceaner af tid på at gennemsøge hele Sverige, det store land! Men ved hjælp af en blanding af stædighed, held og pedanteri havde mine anstrengelser båret frugt!
For at få bekræftet Elnas fødested, valgte jeg derpå at kontakte det lokale arkiv i Malmø, for at bede dem hjælpe med flere oplysninger om Elna, nu da jeg mente at vide, hvor og hvornår hun var født. Arkivet i Malmø sendte mig dagen efter en mail, hvori de oplyste, at de havde sendt mit spørgsmål videre til Landsarkivet i Lund, hvor arkiverne fra både Skåne, Halland og Blekinge opbevares.
Blot en uges tid senere kom der svar fra Lund, og det bekræftede, at Elna blev født på ovennævnte dato i Arlöv ved Malmø. Nu blev jeg forvirret, for jeg havde jo netop fundet frem til, at Elna var født i Burlöv. Men ved et grundigere kig på det gamle kort, hvor jeg havde fundet Burlöv, fandt jeg straks Arlöv (Arlöf), 2-3 km sydvest for Burlöv (Burlöf).
Burlöf og Arlöf 1815, mellem Malmø og Lund, Skåne (Kilde 3 i afsnit Rosengren, 6)
Burlöv og Arlöv ligger begge mellem Malmø og Lund i Skåne. Burlöv Kirkeby var sognets hovedby frem til slutningen af 1800-tallet, da Arlövs fabriksområde, det der i dag kaldes Arlöv, overtog denne funktion. På kortet fra 1815 ses, at Burlöv og Arlöv ligger tæt på hinanden, og at der er kirke i Burlöv, men ikke i Arlöv. I de svenske kirkebøger står der, at Elna Svendsdatter er født i Arlöv, i de danske kirkebøger, folketællinger (f.eks. folketælling 1870, Højbjerg) og i fangeprotekollen er det Burlöv, der er Elnas fødested. En forklaring på denne forskellighed er sikkert, at Elna er født i Arlöv, men døbt i Burlövs gamle sognekirke fra 1100-tallet. I 1829 var der ingen kirke i Arlöv. I dag har Arlöv en "ny" kirke, som blev indviet i år 1900.
I vore dage er det iøvrigt vanskeligere at vandre en tur mellem Burlöv og Arlöv, end i midten af 1800-tallet, for nu skærer en motorvej sig ned mellem disse to steder.