Johannes Lund Rasmussens
hjemmeside
22. juni 2023
Løvskal-okker har været brugt til maling i Christiansfeldt i slutningen af 1700-tallet.
Vi har besøgt Christiansfeldt flere gange, men aldrig vidst dette.
Se om denne overraskende nyhed i afsnittet "Okker, 4. del".
20. juni 2023
Vi har ofte set krager jage rovfugle. Men denne gang var det en svale, der var sur på en husskade. Og i naboens have fodrede en spætmejse stæreunger! Hvad bliver det næste? Der er altid spændende oplevelser i naturen!
Læs om svalen, skaden, spætmejsen og stæreungerne i afsnittet "Fugleliv".
11. maj 2023
Vi fik "fint" besøg: To storke landede i vores nabos træer, og blev der natten over.
Læs om dem og se billederne i afsnittet "Fugleliv".
1. maj 2023
I afsnittet om Løvskal Skole er der tilføjet, hvem der fik sat gang i skolebyggeriet i Løvskal og omegn.
24. april 2023
Jeg har tilføjet et par småglimt af Løvskal og Skjerns historie. Klik ind på afsnittet LOKALHISTORIE og læs!
20. april 2023
Jeg var på Viborg Lokahistoriske Arkiv d. 19.4.2023 for at kigge i Avisen Viborg Stiftstidende fra søndag 19.3.1961. Jeg ville se, om denne avis havde en artikel om Løvskal Okkerværk. Jeg fik for nogle år siden et udklip med en sådan artikel. Men det trælse ved artiklen var, at avisens hjemsted var klippet af, så jeg ikke kunne være sikker på, hvilken af flere Stiftstiderne (Viborg, Aalborg, Aarhus havde hver en Stiftstidende), artiklen havde været bragt i.
D. 19.4.2023 fandt jeg ud af, at det IKKE var i Viborg Stiftstidende! Så må vi en tur til Det Kgl. Bibliotek i Aarhus for at kigge i Mediestream i Aalborg og Aarhus Stiftstidender!
3. april 2023
Jeg har fundet en bog: "KUML 2010, Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab", som indeholder interessant viden om Skjern Slot, - i to beskrivelser.
Efter kontakt med Jysk Arkæologisk Selskab har jeg fået lov at citere fra de to beretninger.
Du finder teksterne under afsnittet SKJERN SLOT.
Der er tilføjet mere om tegningen, som arkæologerne udarbejdede på grundlag af deres undersøgelser i 2001-04 og 2006. Og der bliver snart tilføjet endnu mere....!
21. marts 2023
Der er tilføjet et nyt afsnit til hjemmesiden.
Det handler om Løvskal, som - sammen med 15 andre steder i Danmark - i en ny bog "Hvad er et kulturmiljø?" er omtalt som kulturmiljø. Det er spændende læsning.
Klik ind på Løvskal, Kulturmiljø - nederste afsnit til venstre - og find ud af mere !
Hjemmesiden handler om fire emner, jeg synes er spændende:
Natur, maleri, fotografering og lokalhistorie
Naturen er spændende, og den er næsten altid inspirationskilde til mine malerier og fotografier. Se nogle af mine malerier og fotos i afsnittene MALERIER og FOTOS.
Lokalhistorie er også spændende!
Læs beretningen om Vejen Rosengren. Den foregår i sidste halvdel af 1800-tallet, og fortæller om fattige indvandreres kamp for dagligdagen.
Løvskal Okkerværk er en interessant beretning - især fra første halvdel af 1900-tallet - om åben minedrift i Løvskal.
Skjern Slot, Skjern Kirke og Løvskal Skole er spændende temaer, der bliver udbygget lidt efter lidt.
I afsnittet KORT kan du finde lokale kort - med Løvskal og omegn - gamle og nyere.
Seneste skud på stammen er afsnittet: Løvskal, Kulturmiljø.
Kig ind engang imellem - Der er helt sikkert sket noget siden sidst!
Sommerfuglen Det hvide C. Der er også en flue og en gedehams på billedet.
Prøv om du kan finde dem!