Fugleliv
Naboens træløber - april 2021
Min gode nabo fotalte mig en dag, at han havde set en træløber i haven. Han havde også lagt mærke til, at den især landede på en tyk efeu, der omklamrede et gammelt egetræ.
Mon den havde en rede inde bag efeuen? Det var han næsten sikker på.
Jeg spurgte, om jeg måtte prøve at tage et billede af den spændende fugl. Hvis træløberne virkelig havde en rede dér bag efeuen, så var det et fantastisk godt sted at overvåge. For kun et par meter fra egen ligger der et lille smedeværksted, som har et plexiglas-vindue i den rigtige retning.
Jo, jeg måtte godt prøve at fotografere træløberen!
Derpå skruede min nabo ruden af, og jeg tog plads i værkstedet i håbet om, at træløberen lod sig se. Jeg var heldig! For kort efter kom den og satte sig på den tykke efeu, ca. en halv meter over jorden, og altså kun et par meter fra min position!
Træløberen (Certhia familiaris) har en længde på 12½ - 14 cm fra næbspids til halespids.
Den yngler i tæt, mørk skov, ofte med indslag af nåletræer. Den er overvejende standfugl, hvilket betyder, at den bliver i Danmark hele året. Men træløbere fra nord og øst trækker visse efterår sydpå i stort antal.
Der er to arter af Træløbere, der yngler i Danmark: Den der bare hedder Træløber og så Korttået Træløber (Certhia brachydactyla). Men hvem kan se, om tæerne er korte, når fuglen ses på afstand?
De to arter synger forskelligt, og eksperter mener, at stemmen afslører, hvilken art man har for sig. Man må jo så håbe, at Træløberen man ser på, siger noget! Det gjorde "min" Træløber ikke! Når man ikke får mulighed for at høre sangen, så må man jo bruge andre identifikationsmåder.
Et andet kendetegn kan være, at Træløberen har et hvidere bryst, end den Korttåede Træløber.
Den Træløber jeg så, var meget hvid på brystet, så dette fortæller mig, at det nok var en Træløber, der havde rede i min nabos have.
Her har du et par billeder:
Træløber i efeu på eg. Det er desværre Ikke et særlig skarpt foto.
Jeg har måske rystet lidt på hænderne.
Træløberen igen. Her har jeg leget med farverne.
Sumpmejsen - maj 2021
Jeg fik for et par år siden en flot og spændende redekasse af min nabokone. Hun havde selv drejet den i træ og den var fin og rund. Men den spidser til i bunden og hullet er meget lille! Mon der nogensinde ville flytte en fugl ind i den?
Vi hængte den op i 2020, og holdt øje med, om der flyttede nogen ind! Det gjorde der ikke i 2020, men så i 2021 så min hustru at der fløj en fugl ind ad det lille hul. Og i 2023 har en blåmejse siddet i hullet i redekassen, så vi håber på indflytning!
Vi kan se redekassen fra vores køkkenvinduer, og når vi sidder på vores siddeplads og nyder udelivet.
Efter opdagelsen af en fugl ved redekassen, holdt vi naturligvis særligt godt øje med den. Vi ville gerne vide hvilken fugl, der kunne nøjes med så lidt plads! Det var en sumpmeje!
Det er fantastisk at se, at begge de voksne sumpmejser kan være inde i kassen på samme tid, og så er der endda unger derinde.
Det er også fantastisk at se sumpmejserne komme flyvende direkte ind ad det lille hul. Hvordan kan de ramme?
Når det blæser, gynger reden voldsomt frem og tilbage. Men det betyder åbenbart ikke noget for de små vævre fugle.
Den lille runde redekasse, som sumpmejsen har haft unger i.
Sumpmejse. (Foto Wikipedia).
Sumpmejsen (Parus palustris) hedder ifølge ældre beskrivelser Gråmejsen.
Fuglen har som udvokset en længde på ca. 12 cm fra næbspids til halespids. Sumpmejsen er en standfugl, hvilket betyde at den bliver i Danmark hele året.
Sumpmejsen er almindelig i hele landet, og yngler i uforstyrret løvskov med indslag af døde eller døende træer, i større haver og parker med ældre frugttræer og undervegetation.
Kilde: "Fugle i felten", Lindhardt og Ringhof, 3. udgave, 1. oplag 2004.
Vores egen erfaring med sumpmejsen er - i modsætning til citatet fra bogen ovenfor - at sumpmejsen sagtens kan yngle i forstyrrende omgivelser. Vi slår græs tæt ved redekassen, og vi kan gå og luge tæt ved reden, uden at det generer fuglen.
Det er ifølge ovennævnte bog misvisende, at Sumpmejsen hedder, som den gør. Den træffes undetiden på fugtig bund, men altså også mange andre steder!
Ifølge "Nordens fugle", G.E.C. Gads Forlag, 2. udgave, 1991, får Sumpmejsen 7-9 æg, som lægges omkring 1. maj og udruges af hunnen på 14-17 dage. Ungerne forlader reden flyvefærdige efter 18-21 dage, men mades af forældrene i yderligere ca. to uger.
Storke på besøg - maj 2023
Telefonen ringede. Det var en lokal mand, der sagde: "Har du set storken?"
Jeg svarede, at det var 11. maj - ikke 1. april! Troede det var for sjov! Min hustru har nemlig flere gange snydt mig på en 1. aprildags tidlige morgen, når jeg skulle skynde mig at komme ud af sengen og se storken, der spangulerede rundt på græsplænen.
"Jamen, det er rigtigt" sagde manden, den står oppe på den høje antenne nede hos Toyota." Jeg sprang hurtigt hen og kiggede ud af vinduet, og ganske rigtigt: Der stod virkelig en stork helt deroppe på den skorstenslignende antenne!
Vi gik ud og tog billeder, selv om det var et stykke væk. Men så pludselig fløj storken, og kort efter landede den i toppen af vores nabos hvidgran. Og så kom endnu en stork, som slog sig ned i toppen af en søjlegran hos samme nabo. Nu kunne vi tage billeder af begge storke, der sad ca. 10-15 m fra os.
Her kan du se et par fotos:
Før det blev mørkt d. 11. maj gik vi ud og tjekkede, om storkene stadig sad der i toppen af nåletræerne. Det gjorde de, og de stod endda på ét ben og sov (altså ét ben hver ;-).
Fantastisk, at de kan det, selv om der var lidt vind.
Næste morgen sad de på taget af vores genbos hus, og så fløj de over på en hestemark tæt ved.
Hvad der senere blev af med dem, ved vi ikke. Men vi holder øje med dem!
Luftkamp mellem svale og skade
Vi sad i skygge og nød eftermiddagens fugleliv i haven. Pludselig dukkede to fugle med stor fart frem over stråtaget. En svale jagede en husskade! Husskaden satte sig "forpustet" til rette i toppen af en nabos nåletræ. Men det var ikke nok for den hidsige svale. Den blev ved med at styrtdykke efter skaden, der sad og forsvarede sig med vingebask.
Jeg tænkte: Havde skaden været ægtyv hos svalen? Måske...
Spætmejse fodrer stæreunger
Min nabo fortalte mig for nylig om en spændende oplevelse, han havde haft i haven.
Der er flere stærekasser med unger, og til en af dem så han en spætmejse igen og igen flyve med mad til stæreungerne. Og det er jo interessant, at den lille spætmejse leverer mad til de store stæreunger. Hvorfor gør den det?
Man kommer til at tænke på Gøgen, der lader mindre fugle fodre sine unger!